Tapsamling

En tapsamling er en teknik som mest er kendt til at forbinde to stykker træ – f.eks. bjælker eller brædder. Andre materialer anvendes også. Mortise kaldes på dansk taphul – og tenon kaldes sinketap.

Eksempel på en variant af en tapsamling. Mortise kaldes på dansk taphul – og tenon kaldes sinketap.

Tapsamling med fordyvling anvendt i et græsk skib.

Kurvet sten tapsamling anvendt i en minaret.

Ved samling af brædder ønsker man at de griber ind i hinanden.

Derfor fræser/hakker man et hul i det ene stykke – og en tap i det andet stykke.

Historisk

En ældre tapsamling er fundet i et 4800 år gammel træruin nogle arkæologer kalder "Noah's Ark" i Ankara.^[1]

En anden kendt tapsamling anvendelse er i den 43,6 meter lange og 5,9 meter brede Keops båd eller Keops skib, som er ca. 4.500 år gammel.^[2] Skibet blev ved et tilfælde fundet i 1954 og lå som et samlesæt ved Giza-pyramidekomplekset i et lukket stenrum ved foden af en af pyramiderne.

Historikeren Herodot har ved sit besøg for ca. 2400 år siden i Ægypten beskrevet skibe kaldet Baris, der sejlede op og ned ad Nilen. Et sådan skib er nu fundet rimelig velbevaret på Nilens bund. Skibet udgøres af tykke planker med tapsamlinger.^[3]

Stonehenges lintel-sten, trestenssamlingerne og Sarsen-cirklen holdes fast af tapsamlinger.

Arkæologisk bevis fra kinesiske steder viser at ved slutningen af stenalderen blev tapsamlinger anvendt i kinesisk byggeri.^[4]

Se også

• Not og fer - langsgående "taphul og sinketap"