Tjuvasjere

Tjuvasjere (tjuvasjisk: чӑваш) er en folkegruppe i Rusland, der taler tjuvasjisk, og har republikken Tjuvasjien som vigtigste bosættelsesområde.

Tjuvasjere чӑваш
Tjuvasere på et sovjetisk frimærke
Antal og fordeling
Antal i alt
Rusland:	1.637.094(2002)	[1]
* Republikken Tjuvasjien:	889.000(2002)	[1]
* Republikken Tatarstan:	126.500(2002)	[1]
* Republikken Basjkortostan:	117.300(2002)	[1]
* Uljanovsk oblast:	111.300(2002)	[1]
* Samara oblast:	101.400(2002)	[1]
Kasakhstan:	22.305(1989)	[2]
Ukraine:	10.593(2001)	[3]
Uzbekistan:	10.074(2002)	[4]
Turkmenistan:	2.281(1989)	[5]
Hviderusland:	2.242(1999)	[6]
Letland:	752(2002)	[7]
Moldavien:	1.204(1989)	[8]
Kirgisistan:	848(1999)	[9]
Georgien:	542(1989)	[10]
Estland:	495(2000)	[11]
Azerbaijan:	489(1989)	[12]
Etnografi
Sprog:	Tjuvasjisk, russisk
Religion:	Russisk-ortodoksne kristne, islam
Levevis:	Jægere, landbrugere;
Udbredelse
Tjuvasisk diaspora i Volgas føderale distrikt

Ved folketællingen i 2002 blev der registreret 1.637.000 tjuvasjere i Rusland. Omtrent 889.000 af disse bor i Republikken Tjuvasjien, resten hovedsageligt i republikkerne Tatarstan og Basjkortostan og Samara oblast. Der bor også en del tjuvasjere i Kasakhstan.

Organisationer

I Rusland og de tidligere sovjetrepublikker findes tjuvasjiske kulturforeninger, der holder kontakten til Republikken Tjuvasjien, organiserer litteratur- og kulturarrangementer, markerer tjuvasjisk Akatuj (omtrent modsvarende Sankt Hans), Tjavarni (forårsfest). I 1990'erne oprettedes den "tjuvasjiske nationalkongres". Kongressen organiserer tjuvasjiske konkurrencer med sprogolympiader, "Miss Tjuvasjien" og lignende. Kongressen repræsenterer tjuvasjerne i UNPO (Unrepresented Nations and Peoples Organization)^[13]

Sproget

Tjuvasjisk, der sammen med russisk er officielt sprog i Republikken Tjuvasien, tilhører den tyrkiske sprogfamilie. 1.043.000 indbyggere i Den Russiske Føderation opgav at have tjuvasjisk som modersmål ved folketælling i 2010.^[14]

Tjuvasjiske navne

De fleste tjuvasiske navne er russificerede. Med kristningen under Ivan 4. måtte tjuvasjererne lade deres børn døbe^{[kilde mangler]} og antage ortodokse navne. Efternavnene dannedes som patronymer efter faderens navn: Ivan Stepan-ov (dansk: ~ Stepans Ivan, Ivan Stepansen). Ivans søn fik efternavnet Ivanov, Ivans datter fik efternavnet Ivanova. Arvede slægtsnavne blev taget i anvendelse i midten af 1900-tallet. Ved siden af russiske, officielle navne anvender tjuvasjiserne navne uformelt: Stappan Ivane (dansk: Stepan søn Ivan).

Familier, som ikke kristnedes, anvender fortsat gamle tjuvasjiske navne.^{[kilde mangler]} Blandt kunstnere er det almindeligt at tage tjuvasjiske pseudonymer. Gennadij Lisin, en tjuvasjisk forfatter, tog navnet Ajhi (Ajgi), som betyder "den der".^{[kilde mangler]}

Religion

Majoriteten af tjuvasjerne tilhører den russisk-ortodokse kirke. Ifølge visse kilder^{[kilde mangler]} gik mange tjuvasjere over til islam i Zar-rusland, fordi muslimer blev ladet i fred mens der fandtes strengere regler og betalinger for den kristne befolkning.^{[kilde mangler]} Resultatet heraf blev "tatariseringen".

En del af tjuvaserne er tilhængere af den gamle animistiske tjuvasjiske tro^{[kilde mangler]}. Hvert år mødes de i Ucük ved en gammel eg og læser bønner til den guden Tor.^{[kilde mangler]}

I øvrigt påpeges^[hvem?] det, at tjuvaserne har en blanding af den ortodokse lære og gamle animistiske forestillinger.^[15]

Kendte tjuvasjer

• Andrijan Nikolajev, tjuvasjisk kosmonaut
• Gennadij Ajgi, tjuvasjisk forfatter, som skrev på både tjuvasjisk og russisk
• Nikita Bitjurin, tjuvasjisk geograf og sinolog