Turkmenere

Turkmenere (Türkmen, flertal: Türkmenerli) er en etnisk folkegruppe af tyrkisk oprindelse fortrinsvis bosatte i Turkmenistan og tilgrænsende dele af Afghanistan og Iran. Deres sprog hedder turkmensk. Der lever også turkmener i vore dages Tyrkiet. I Midtanatolien lever der stadigvæk turkmenske nomadestammer som avsar, bozoklar osv. Sproget adskiller sig lidt fra det officielle tyrkiske sprog, idet der er dialektale forskelle.

Turkmener Türkmenler, Түркменлер
Turkmensk pige i folkedragt
Antal og fordeling
Antal i alt	ca. 6.840.000
Turkmenistan:	3.631.000	[1]
Iran:	1.100.000	[2][3]
Afghanistan:	932.000	[4]
Pakistan:	60.000	[5]
Rusland:	33.000	[6]
Tyrkiet:	2.034	[7]
Ukraine:	3.709
Kazakhstan	1.729
Etnografi
Sprog:	Turkmensk;
Religion:	Overvejende Sunni islam.
Udbredelse
Mere end halvdelen af turkmenerne er bosatte i Turkmenistan.

Turkmener med kamel

Historisk blev alle vestlige eller Oghuz-tyrkere kaldet turkmenere, men i dag knyttes begrebet om to grupper, dels turkmenerne i Turkmenistan og omliggende områder i Iran og Afghanistan, dels om turkmenerne i det nordlige Irak, som har et sprog, som mere ligner azeri.

Udbredelse

85% af befolkningen, eller omkring 4.150.000 mennesker, er etnisk turkmenere i Turkmenistan. I Iran er turkmenerene koncentrerede i provinserne Golestan og nordlige Khorasan. I 1997 boede omkring 2.000.000 turkmenere i Iran. Afghanistan har omkring 500.000 turkmensk-sprogede, koncentrerede hovedsageligt langs den turkmenske grænse i provinserne Faryab, Jowzjan og Baghlan.

En stor turkmensk minoritet, også kaldet irakiske tyrkere, på over 250.000 lever i Irak ^[8][9], først og fremmest ved Kirkuk. Mange bor også i byen Arbil, som ligger i nord Irak og nord for Kerkuk og andre irakiske byer i den nordlige del af landet.

Siden 22. oktober 1993 har Saparmurat Nijazov, præsident i Turkmenistan, brugt titlen Turkmenbashi som betyder «leder for alle etniske turkmenere».