1000 (tal)

1000 (tusind) er:

• Det naturlige tal efter 999, derefter følger 1001
• Et heltal
• Et lige tal
• Et kubiktal (10×10×10)
• Et harshad-tal (tallets tværsum går op i tallet)
• Et sammensat tal

Kardinaltal	1000 tusind
Ordinaltal	1000. tusinde
Faktorer	${\displaystyle 2^{3}\cdot 5^{3}}$
Divisorer	1,2,4,5,8,10,20,25,40,50, 100,125,200,250,500,1000
Romertal	M
præfikser	kilo- (fra græsk, χίλιοι) milli- (fra latin, mille)
Binær værdi	1111101000
Oktal værdi	1750
Duodecimal værdi	6B4
Hexadecimal værdi	3E8

Romertallet for tusind er M.

SI-præfikset kilo angiver en faktor tusind, f.eks. er 1 kilogram lig 1000 gram.

SI-præfikset milli angiver en tusindedel, f.eks. er 1 millimeter lig 1/1000 meter.

I matematik

1 promille (‰) er en tusindedel af en masse. Således er 1000‰ hele massen.

Ordets ophav

Den indoeuropæiske rod er *teu, tu (= svulme op), hvoraf "tumor" (= svulst), "tumult" (= oprør), "tommelfinger" (= egt. "den svulmende finger"), længdemålet "tomme", og "dønning" (= egt. "svulmende vand"). ^[1] Første led i "tusind" er af samme rod, mens andet led er "hundrede", hvad man nemmere ser af norrønt thúsund. ^[2] Betydningen af "tusind" var oprindeligt "et stort (opsvulmet) hundrede". Betegnelsen et storhundre har været i brug i nyere tid i Norge, Island og på Færøerne, men betød da 120. ^[3]

Udvalgte tal mellem 1000 og 1999

1000-1099

1002 – et excessivt tal

1013 – et Sophie Germain primtal

1019 – et Sophie Germain primtal og et sikkert primtal

1022 – et friedmantal

1024 – 2¹⁰, antallet af bytes i en kilobyte; et friedmantal

1031 – et Sophie Germain primtal

1035 – et trekanttal

1049 – et Sophie Germain primtal

1081 – et trekanttal

1087 – et heldigt tal

1100-1199

1103 – et Sophie Germain primtal

1128 – et trekanttal

1176 – et trekanttal

1184 – venskabstal med 1210

1187 – et sikkert primtal

1200-1299

1206 – et friedmantal

1210 – venskabstal med 1184

1213 – et latmirp

1223 – et Sophie Germain primtal

1225 – et trekanttal

1229 – et Sophie Germain primtal

1249 – et latmirp

1255 – et friedmantal

1260 – et friedmantal

1275 – et trekanttal

1283 – et sikkert primtal

1285 – et friedmantal

1289 – et Sophie Germain primtal

1296 – et friedmantal

1300-1399

1307 – et sikkert primtal

1319 – et sikkert primtal

1326 – et trekanttal

1367 – et sikkert primtal

1378 – et trekanttal

1395 – et friedmantal

1400-1499

1431 – et trekanttal

1435 – et friedmantal

1439 – et Sophie Germain primtal og et sikkert primtal

1440 – antallet af minutter i et døgn

1451 – et Sophie Germain primtal

1481 – et Sophie Germain primtal

1485 – et trekanttal

1487 – et sikkert primtal

1499 – et Sophie Germain primtal

1500-1599

1503 – et friedmantal

1510 – et defektivt tal

1511 – et Sophie Germain primtal

1523 – et sikkert primtal

1530 – et friedmantal

1540 – et trekanttal

1559 – et Sophie Germain primtal

1575 – et ulige excessivt tal

1583 – et Sophie Germain primtal

1596 – et trekanttal

1597 – et latmirp, det syttende fibonacci-tal

1600-1699

1601 – et Sophie Germain primtal

1619 – et sikkert primtal

1653 – et trekanttal

1700-1799

1711 – et trekanttal

1733 – et Sophie Germain primtal

1770 – et trekanttal

1792 – et friedmantal

1800-1899

1811 – et Sophie Germain primtal

1823 – et sikkert primtal

1827 – et friedmantal

1830 – et trekanttal

1889 – et Sophie Germain primtal

1891 – et trekanttal

1900-1999

1901 – et Sophie Germain primtal

1907 – et sikkert primtal

1913 – et primtal der har samme cifre, som det næste primtal (1931)

1931 – et Sophie Germain primtal

1953 – et trekanttal

1973 – et Sophie Germain primtal

1987 – det 300. primtal