Skot

Et skot^[1][2] betegner en lodret rumadskillelse på et skib eller undervandsbåd (på land ville man kalde det en væg eller en mur). Anvendes overalt om bord: i personrum (kahytter m.m.), i lastrum (tørlastskibe) og i tanke (tankskibe).

Ikke at forveksle med Skodde og Skotte.

Koncepttegning af skib med skotter (engelsk bulkheads).

Koncepttegning af skib med tværskotter.

Vandtæt skot

I moderne skibe sikrer man flydeevnen ved skrogskader, ved at opdele skibet i sektioner ved hjælp af vandtætte skotter^[2] (forældet, ukorrekt anv. vandtætte skodder^[2]), der typisk går fra hoveddækket (dækket nærmest, men over, vandlinjen) til bunden - og på tværs af skibets længderetning; vandtætte tværskotter.

I de vandtætte skotter skal døre lukkes (helst automatisk) ved brand eller vandindtrængen. Ved brand lukkes dørene for at hindre branden og røgen i at sprede sig og for at hindre at branden får mere ilt. Ved vandindtrængen lukkes dørene for at hindre skibets flydeevne i at forringes, ved at hindre vandet i at komme ind i andre sektioner.

Talemåde

Skotter indgår i øvrigt i talemåden “vandtætte skotter”, der betyder at ting skal holdes fuldstændigt adskilt.^[1][2]