UÇK

Kosovos Befrielseshær (UÇK; albansk: Ushtria Çlirimtare e Kosovës) var en etnisk albansk separatistmilits, der søgte adskillelse af Kosovo, hvoraf langt størstedelen er beboet af albanere, fra Den Føderale Republik Jugoslavien (FRJ) og Serbien i løbet af 1990'erne. Albansk nationalisme var en central grundsætning i UÇK, og mange i bevægelsens rækker støttede oprettelsen af et Stor-Albanien, som ville omfatte alle albanere på Balkan og lagde vægt på albansk kultur, etnicitet og nation. Under hele sin eksistens blev UCK udpeget som en terrorgruppe af FRJ.^[1]

UÇK
Grundlæggelse	1993
Opløsning	20. september 1999
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]
v d r

Historie

Militære forløbere for UÇK begyndte i slutningen af 1980'erne med væbnet modstand mod jugoslavisk politi, der forsøgte at tage albanske aktivister i sin varetægt.^[2] I begyndelsen af 1990'erne var der angreb på politistyrker og embedsmænd fra efterretningstjenesten, som misbrugte albanske civile.^[2] I midten af 1998 var UÇK involveret i direkte kamphandlinger, selvom den var underlegen hvad angik antal og ildkraft.^[2] Konflikten eskalerede fra 1997 og frem som resultat af, at den jugoslaviske hær gengældte angrebene med at undertrykke regionens beboere, hvilket resulterede i befolkningsfordrivelser.^[3][4] Blodsudgydelserne, etnisk udrensning af tusinder af albanere, der flygtede ind i nabolandene, og krisens potentiale til at destabilisere regionen, fremkaldte intervention fra internationale organisationer, såsom FN, NATO og internationale NGOer.^[5][6] NATO støttede UÇK og intervenerede på dets vegne i marts 1999.^[7]

I september 1999, med kampene om og en international styrke på plads i Kosovo, blev UÇK officielt opløst, og tusindvis af dens medlemmer gik ind i Kosovos Beskyttelseskorps, et civilt nødbeskyttelsesorgan, der erstattede UÇK og Kosovos politistyrke, som beskrevet i De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1244, der autorisede en international civil og militær tilstedeværelse i FRJ. Afslutningen på Kosovo-krigen resulterede i fremkomsten af guerillagrupper og politiske organisationer fra UÇK, som fortsatte med voldelige kampe i Preševo-dalen i det sydlige Serbien (1999-2001) og oprør i det nordvestlige Makedonien (2001), hvilket resulterede i fredsforhandlinger og større albanske rettigheder.^[8] Tidligere UÇK-ledere gik også ind i politik, nogle af dem nåede højt rangerede stillinger.

UÇK modtog store midler fra albanske organisationer i diasporaen.

Efterspil

Der har været påstande om, at bevægelsen brugte narkoterrorisme, en blanding af narkotikashandel og terrorisme, til at finansiere sine operationer.^[9][10] UÇK begik overgreb og krigsforbrydelser under og efter konflikten, såsom massakrer på civile, oprettelse af fangelejre og ødelæggelse af vigtig kulturarv.^[11] I april 2014 overvejede og godkendte Kosovos nationalforsamling oprettelsen af en særlig domstol (Kosovo Specialist Chambers and Specialist Procureur's Office) i Haag, Holland, til at behandle sager, der involverede forbrydelser og andre alvorlige overgreb angiveligt begået i 1999-2000 af medlemmer af UÇK.^[12] I juni 2020 rejste domstolen tiltaler for forbrydelse mod menneskeheden og krigsforbrydelser mod en række tidligere UÇK-medlemmer, herunder den tidligere præsident for Kosovo Hashim Thaçi.^[13]