From Wikipedia, the free encyclopedia
Værnemager er en betegnelse for en person eller virksomhed, der under Besættelsen tjente penge på "Værnemagten" eller på anden måde handlede i tysk interesse.
Ordet "værnemager" er siden brugt som skældsord om virksomheder, der i andre sammenhænge tjener penge på krige eller besættelser.
Ordet "værnemager" blev opfundet af forretningsmanden og modstandsmanden Erling Foss, medstifter af Frihedsrådet. I foråret 1943 havde Foss et (erstatnings)kaffemøde med sin kontakt i Indenrigsministeriet, Gunnar Seidenfaden, på Grand Cafe i København. De havde forsøgt at finde et ord, der ligesom "gullaschbaron" under 1. Verdenskrig kunne betegne dem, der tjente penge på tyskerne. Foss kom på den idé at sammentrække ordene "VÆRNEmagt og moneyMAKER". Betegnelsen "værnemager" var dermed skabt og kunne kort tid efter lanceres i det illegale blad Frit Danmark.[kilde mangler]
I forbindelse med Retsopgøret efter besættelsen vedtoges de fire såkaldte værnemagerlove:
Disse to love lå under statsadvokaterne på grund af muligheden for fængselsstraf.
Disse to love lå under Revisionsudvalget for tyske betalinger.
44 personer blev dømt efter Værnemagerlov I og 1.114 efter Værnemagerlov II. Der afsagdes 10.030 kendelser efter Værnemagerlov III og IV og 318 mio. kr. skulle tilbagebetales.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.