Vers

Vers er et metrisk begreb, der betegner en kort, afsluttet og rymiseret del af en tekst, oftest poesi. Et vers udgør en linje af et længere digt. Termen "vers" kommer af latin "versus", som betyder "vending". I dansk metrik udgøres et vers af en organiseret vekslen af trykstærke og tryksvage stavelser kaldet hhv hævninger og sækninger.

Historie

Før ca år 1600 bestod versformerne i hovedsagen af et antal hævninger med et varierende antal tryksvage stavelser per hævning. Ved den metriske reform i 1600-tallet blev versformerne formaliserede, så også antallet af sænkninger i et vers blev fastlagt. Dette tillod mere avancerede strofeformer. Blandt de vigtigste digtere i denne udvikling er Anders Arrebo, Anders Bording og Thomas Kingo.

Terminologi

Forvirrende nok kan vers betegne to forskellige ting i et digt. Den oprindelige betydning er "linje", men i daglig tale bruges betegnelsen vers oftere om det, der i fagsprog hedder en strofe, nemlig et afsnit bestående af et antal tekstlinjer – almindeligvis 4-8, men det kan være helt ned til en linje og meget langt op, således består Grundtvigs store digt Nyaars-Morgen af 312 strofer hver på 11 vers. Et digt (eller en sang) indeholder sædvanligvis flere vers (strofer).

Normalt skrives vers med meget kortere linjer end prosa.

Bibelske vers

En særlig verstype er vers i Biblen; disse er kortere afsnit inden for Biblens kapitler. Bibelvers er nummererede og numrene fastholdes ved alle oversættelser. De angives i bibelcitater ofte efter en forkortelse for den relevante bog i Biblen og en angivelse af, i hvilket kapitel verset forekommer. Således angiver "Luk 2,1-12", at citatet er de første tolv vers af Lukasevangeliets andet kapitel.

Litteratur

• Fafner, Jørgen, Dansk Vershistorie I-II 1994.

Spire Denne artikel om litteratur er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.