Vilhelmine af Danmark

dansk prinsesse; Hertuginde af Glücksborg (1808-1891) From Wikipedia, the free encyclopedia

Vilhelmine af Danmark
Remove ads

Vilhelmine Marie, født prinsesse af Danmark og Norge, senere titulær hertuginde af Glücksborg, (18. januar 180830. maj 1891) var datter af Frederik 6. og Dronning Marie Sophie Frederikke.

Hurtige fakta Hertuginde af Glücksborg, Periode ...
Thumb
Vilhelmine Marie som kronprinsesse i 1831
Remove ads

Biografi

Tidlige liv

Prinsesse Vilhelmine Marie blev født den 18. januar 1808(1808-01-18) som den 6. datter og det yngste barn af kronprins Frederik (den senere kong Frederik 6.) og hans hustru og kusine prinsesse Marie Sophie Frederikke af Hessen-Kassel.[1] Hendes far var eneste søn af Christian 7., Danmark-Norges monark, men på grund af kongens psykiske sygdom var han ikke selv i stand til at udøve regeringen, og siden 1784 havde kronprins Frederik været den egentlige magthaver, efter at han havde taget magten ved en paladsrevolution. Hun kom til verden på Kiel Slot i Hertugdømmet Holsten, der var en del af den danske helstat, og hvor hendes forældre havde boet siden 1805 for at være tæt på grænsen på grund af Napoleons truende nærhed i Tyskland under Napoleonskrigene.[1]

Første ægteskab

Hun blev viet til prins Frederik (7.) den 1. november 1828 i Christiansborg Slotskirke af konfessionarius (senere biskop) J.P. Mynster. Vilhelmines ægteskab med prins Frederik forenede kongehusets to linjer, der siden prins Christian Frederiks optræden i Norge 1814 havde stået i et køligt forhold til hinanden. Folkets hyldest ved vielsen var stor, og parret blev hilst med stor begejstring af folket. Denne begejstring og hyldest viste sig i taler, digte, illuminationer og offentlige festligheder.

Ægteskabet viste sig snart at være ulykkeligt. Det skyldtes ikke mindst Frederiks udsvævende liv med utroskab og druk. Parret blev separeret i april 1834 og tre år senere – 4. september 1837 – fuldbyrdedes skilsmissen.

Andet ægteskab

I 1838 blev Vilhelmine gift med sin fem år yngre fætter, den titulære hertug Carl af Glücksborg. Han var ældre bror til den senere Christian 9. Vielsen forrettedes af slotspræst J.H. Paulli. Carl deltog imidlertid som brigadechef i 1848 på slesvig-holstenernes side i krigen mod Danmark 1848-1851. Det betød, at Vilhelmines forhold til den danske kongefamilie for en tid blev afbrudt. Hertugen trådte i sommeren 1848 tilbage fra militærtjenesten, og ægteparret opholdt sig i Dresden til 1852. Det år kom det til en forsoning, hvorefter hun på ny fik et nært forhold til sin københavnske familie. Vilhelmine tog nu med sin ægtefælle ophold på slottet i Kiel og på Louisenlund i Slesvig.

Efter at hertugens broder havde besteget Danmarks trone som kong Christian 9., og efter at hertugdømmerne var gået tabt 1864, blev hertugparret boende på Louisenlund. 1870 tog de ophold på slottet Glücksborg, som Preussen efter mange vanskeligheder endelig afgav til det hertugelige hus. 24. oktober 1878 døde hendes mand, og hertuginden blev enke. Vilhelmine døde 30. maj 1891 på Glücksborg og bisattes i det fyrstelige mausoleum på byens kirkegård.

Begge Vilhelmines ægteskaber var barnløse.

Remove ads

Livshistorie

Remove ads

Referencer

Kilder

Eksterne henvisninger

Loading related searches...

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.

Remove ads