ir

Se også Ir

Substantiv

ir fælleskøn

Wikipedia har en artikel om:

Ir

1. belægning på kobber eller kobberholdige materialer, der har været udsat for en blanding af svovldioxid, kuldioxid og vand

Bøjning

ir fælleskøn (bestemt form irren, bruges ikke i flertal)

Udtale

• IPA: /ir/

Verbum

ir

1. (intransitiv) at tage til

   Voy a la playa. — “Jeg tager til stranden.”

2. (reflexiv) at forlade

   Él se fue de aquí. — “Han forlod dette sted.”

3. (auxiliær) at være på vej til, at snart skulle; beskriver en situation inden for en nær fremtid

   Hoy vamos a ver una película. — “I dag skal vi se en film.”