prick
From Wiktionary, the free dictionary
Remove ads
Substantiv
prick
- et prik; følelsen af at blive stukket eller punkteret af et objekt med en fin spids, f.eks. en nål eller et lille søm.
- en lille, spidst objekt
- en skarp følelse af anger
- (maritimt, forældet): [ca. 1740-1850] små ruller af garn eller tobak
- (slang, vulgært, amerikansk): penis
- (slang, nedværdigende): en mand eller dreng; ofte ubehageligt og uforskammet
Adverbium
prick
- præcis
- vi träffas prick klockan sju
- hon sköt prick på tavlan
Wikiwand - on
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Remove ads