slitage

From Wiktionary, the free dictionary

Remove ads

Substantiv

slitage

  1. en tings tidsbestemte modstandsdygtighed overfor slid og skade
    Sælgeren fortalte ham, at kedeldragten havde en slitage på omtrent syv år

Oversættelser

  • Engelsk: wear (en)
  • Italiensk: usura (it) hunkøn
  • Portugisisk: desgaste (pt) hankøn

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.

Remove ads
Remove ads