Aggersborggård
herregård i HimmerlandAggersborggård er en af de danske herregårde, hvis historie rækker længst tilbage i tiden, helt til året 1086. Aggersborg var kongsgård fra 1086 til 1579. Gården ligger i udkanten af vikingeborgen Aggersborgs vold, i Aggersborg Sogn, Øster Han Herred, Hjørring Amt i Vesthimmerlands Kommune. Hovedbygningen er opført i 1756-1758 i Christen Madsen Speitzers tid. Den er til dels bygget på tomten af en ældre, firefløjet bygning og består af tre egebindingsværksfløje på massivt murede fundamenter af kamp; i kælderen under den sydlige fløjs østgavl er der anvendt tilhugne granitkvadre, der sikkert tidligere har tjent til anden bygningsbrug. Mellem den sydlige og nordlige fløj har man fundet rester af en gammel indkørselsport med et slidt gulv af munkesten til begge sider, og under gårdspladsen gammel brolægning. Over indgangsdøren står: 17. C.S. A.M.L. 58. Avlsbygningerne er opført efter en brand i 1894.






