Bureja
Bureja er en flod i Amur oblast og Khabarovsk kraj i Rusland. Den er en venstre biflod til Amur, og dannes ved sammenløbet af kildefloderne Pravaja Bureja og Levaja Bureja. Pravaja Bureja udspringer på sydsiden af Esopryggen, mens Levaja Bureja har udspring på vestsiden af Dusse-Alin-bjergene. Bureja er 623 km lang, medregnet Pravaja Bureja 739 km. Afvandingsarealet er 70.700 km². Floden er sejlbar i det nederste og midterste løb. Bureja oversvømmer floddalen fem til syv gange om sommeren. De største bifloder er Niman, Tujun, Tyrma og Urgal.
Read article