Niblum
landsby på den nordfrisiske ø FørNiblum (dansk), Nieblum (tysk) eller Njiblem (nordfrisisk) er en landsby og kommune i det nordlige Tyskland under Kreis Nordfriesland i delstaten Slesvig-Holsten. Byen ligger vest for hovedbyen Vyk på den nordfrisiske ø Før. Den præges af mange stråtækte friserhuse, som velhavende kaptajner byggede i 1700- og 1800-tallet. Byens seværdighed er Sankt Johannes Kirken fra 1100-tallet. Kirken kaldes, på grund af sin størrelse, også for Friserdom. Det er bemærkelsesværdig at kirkerne i Niblum, i Kejtum på Sild, i Tating på Ejdersted og Sankt Salvatorkirken på Pelvorm ligger på en ret linje med en geografisk afstand på hver 17,6 km. På kirkegården holdtes tidligere tinget. Her står også flere af de såkaldte talende gravsten.
Read article





