Pisserenden
inderste del af Nørre Kvarter i Indre By i KbhPisserenden er den folkelige betegnelse for den inderste del af det gamle Nørre Kvarter i Indre By i København. Nørre Kvarter afgrænses af Nørre Voldgade, Nørregade, Vestergade og Vester Voldgade, og gennemskæres af de fem stræder: Larsbjørnsstræde, Larslejsstræde, Sankt Peders Stræde, Studiestræde og Teglgårdstræde. Navnet har aldrig fået en officiel karakter og går tilbage til de små stræder Lille Larsbjørnsstræde og Teglgårdstræde med flere brændevinsbrænderier, mange små jævne værtshuse, en fabrik og et arbejdsanvisningskontor for mænd. Betegnelsen er mindst 125 år gammel. Pisserenden havde indtil 1970'erne et dårligt ry, fordi der var vinduesprostitution. I weekenderne sker det stadig, at fulde mennesker fra området tisser i porte og kældernedgange.

