Sliestorp
Sliestorp eller Slistorp omtales første gang i de frankiske rigsannaler i 804. Det blev tidligere antaget, at navnet kunne være et tidligt navn for Slesvig by. Men efter at arkæologiske udgravninger ved landsbyen Fysing i årene 2010 til 2012 bragte over 200 oldtidsbygninger for dagen, menes nu at Sliestorp kunne identificeres med udgravningsområdet ved Vindingmaj ved Fysing. Stedet ligger kun få kilometer øst for Hedeby/Slesvig by i nærheden af Dannevirkes slispærring. Med sin placering i det indre del af Slien mellem Fysing Å og halvøen Rejsholm kunne skibe nemt transportere mandskab, mad og våben. Dateringer viser, at vikingebyen ved Fysing blev opført omkring 100 år før Hedeby, altså omkring år 700.
Read article





