forelæse

Danish

Etymology

fore- +‎ læse (“read”)

Verb

forelæse (imperative forelæs, infinitive at forelæse, present tense forelæser, past tense forelæste, perfect tense forelæst)

1. lecture

Conjugation

Conjugation of forelæse

active passive present forelæser forelæses past forelæste — infinitive forelæse forelæses imperative forelæs — participle present forelæsende past forelæst (auxiliary verb have) gerund forelæsen

Derived terms

• forelæser
• forelæsning

References

• “forelæse” in Den Danske Ordbog