Jood as en cheemisk element mä det ufkörtang I (iar: J) an det atoomnumer 53. Hat as en halogeen. Di nööm komt faan ualgreks „ioeides“ (ιο-ειδής) för „brons“ uf.
Weitere Informationen Eegenskapen, Algemian ...
| Eegenskapen |
|
|
| Algemian |
| Nööm, Symbool, Numer |
Jood, I, 53 |
| Seerie |
Halogeen |
| Skööl, Periode, Blook |
17, 5, p |
| Klöör, Skak |
gas: jonk-brons,
fääst: grä, skürnin |
| CAS-Numer |
7553-56-2 |
| ATC-Code |
|
| Uundial |
0,06 ppm[1] |
| Atomaar [2] |
| Atoommase |
126,90447(3)[3] u |
| Atoomraadius (bereegent) |
140 (115) pm |
| Kovalent-Raadius |
139 pm |
| Van der Waals-Raadius |
198 pm |
| Elektroonen |
[Kr] 4d10 5s2 5p5 |
| 1. Ionisiarang |
1008,4 kJ/mol |
| 2. Ionisiarang |
1845,9 kJ/mol |
| 3. Ionisiarang |
3180 kJ/mol |
| Füsikaalisk [4] |
| Tustant |
fest |
| Kristal |
orthorhombisk |
| Sachthaid |
4,94 g·cm−3 |
| Magnetismus |
diamagneetisk (Χm = −4,3 · 10−5)[5] |
| Smoltponkt |
386,85 K (113,70 °C) |
| Köögponkt |
457,2 K[6] K (184 °C) |
| Molaar Rüm |
25,72 · 10−6 m3/mol |
| Dampwaremk |
41,6 kJ/mol[6] kJ/mol |
| Smoltwaremk |
7,76 kJ/mol |
| Dampdruk |
35 Pa bei 298 K |
| Waremkfeerang |
0,449 W/(m · K) |
| Cheemisk [7] |
| Oksidatsionstustant |
±1, 3, 5, 7 |
| Sür of baasisk |
stark sür |
| Normoolpotentiaal |
0,536 V (I2 + 2 e− → 2 I−) |
| Elektronegatiwiteet |
2,66 (Pauling-Skala) |
| Isotoopen |
| Isotoop |
NH |
t1/2 |
Aktiwiteet |
Energii (MeV) |
Produkt |
| 123I |
{syn.}
| 13,2235 h | ε, γ | 1,2 + 0,16 | 123Te |
| 124I |
{syn.}
| 4,1760 d | ε | | 124Te | | β+ | | 124Te |
| 125I |
{syn.}
| 59,408 d | ε | 0,186 | 125Te |
| 126I |
{syn.}
| 13,11 d | ε | 2,155 | 126Te | | β− | 1,258 | 126Xe |
| 127I |
100 %
|
stabiil |
| 128I |
{syn.}
| 24,99 min | β− | 2,118 | 128Xe | | ε | 1,251 | 128Te |
| 129I |
{syn.}
| 1,57 · 107 a | β− | 0,194 | 129Xe |
| 130I |
{syn.}
| 12,365 h | β− | 2,949 | 130Xe |
| 131I |
{syn.}
| 8,02070 d | β− | 0,971 | 131Xe |
|
| Muar isotoopen bi List faan isotoopen |
|
| Seekerhaid |
|
|
| Muar wäärnangen |
| MAK-miat | Sweits: 0,1 ml·m−3 bzw. 1 mg·m−3[10] |
| Miast wurd SI-ianhaiden brükt. |
Schließen
Jood as fääst, liaset ham oober gud ap uun Etanool.
Tekst üüb Öömrang
Elektroonenskel
Jood-kristal
Jood-liasang üs antiseptikum
