regno

From Wiktionary, the free dictionary

Remove ads

Esperanto

Substantiv

regno (flertall regnoj, akkusativ regnon, akkusativ flertall regnojn)

  1. rike



Interlingua

Substantiv

regno

  1. rike

Italiensk

Substantiv

regno m (flertall: regni)

  1. kongedømme, kongerike
    il Regno di Norvegia Kongeriket Norge

Etymologi

Fra latin regnum («kongedømme»)

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.

Remove ads