håndbold-position From Wikipedia, the free encyclopedia
En stregspiller i håndbold er en spiller, der i angrebet forsøger at skaffe sig plads på den fuldt optrukne streg, der befinder sig 6 meter fra målet. Stregen markerer grænsen for, hvor tæt på målet en spiller (bortset fra den forsvarende målmand) må betræde banen.
Udgangspunktet for forsvarsspillet er ofte, at markspillerne holder sig så tæt på stregen som muligt, og derfor er angribernes stregspiller nødt til at skaffe sig plads på steder, hvor modstanderne ikke befinder sig. I moderne håndbold er stregspillerens plads scene for mange direkte fysiske dueller mellem stregspilleren og de nærmeste af forsvarerne.
Stregspilleren har basalt set to opgaver:
En stregspiller må ikke aktivt skubbe en modstander (det gælder alle spillere, men det er især aktuelt for stregspillere), men hvis han/hun står fast med begge ben og ikke bevæger resten af kroppen nævneværdigt, regnes det for en lovlig screening.
En god stregspiller er fysisk stærk, smidig og hurtig i spilopfattelsen. De fleste straffekast i håndboldspillet dømmes til fordel for en stregspiller, når denne har fået fat i bolden. I så fald kan forsvarsspillerne risikere at komme til at betræde feltet i forsøget på at hindre scoring, eller de kan få ulovlig fysisk kontakt (skub etc.) med spilleren i samme anledning.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.