Brøndby Stadion
From Wikipedia, the free encyclopedia
Brøndby Stadion, beliggende i bydelen Brøndbyvester i Brøndby Kommune, er Danmarks næststørste fodboldstadion. Det blev oprindelig anlagt i 1965 uden tribuner, og efter en omfattende ombygning i 2000 fik det en kapacitet på 31.500 tilskuere, heraf 19.700 siddepladser. Løbende justeringer af tilskuerfaciliteterne har sidenhen medført, at der i dag er en totalkapacitet på 28.100 tilskuere[4], hvoraf 23.400 er siddepladser. Fodboldklubben Brøndby IF afvikler sine hjemmebanekampe på Brøndby Stadion. Tilskuerrekorden stammer fra den 18. juni 2003 mod F.C. København og lyder på 31.508 tilskuere.
Brøndby Stadion | |
---|---|
Brøndby Stadion set fra vestsiden | |
Generelle informationer | |
Sted | Brøndbyvester, Danmark |
Bygget | 1965 |
Indviet | 31. juli 1966; 57 år siden (1966-07-31)[1] |
Renoveret |
1999 (renoveret) 1978, 1982, 1989, 1992, 2007 (udvidet) |
Kapacitet | 28.100[2] tilskuere |
Siddepladser | 23.400 |
Banestørrelse | 105 x 68 m. |
Underlag | Hybridgræs |
Lysanlæg | 2200 lux[3] |
Ejer | Brøndby IF |
Driftsherre | Brøndby IF |
Benyttes af/til |
Brøndby IF (1965–) Brøndby Atletik (1965–1991) Dansk Boldspil Union (1980–) |
Eksterne henvisninger | |
http://brondby.com/klub/stadion/stadionoverblik/ | |
Oversigtskort | |
I forbindelse med større Europa League og Champions League-kampe etableres der, i overensstemmelse med UEFA's regulativer, sæder på sydtribunen, hvilket indebærer, at den samlede kapacitet reduceres til cirka 26.000.