Den russisk-persiske krig (1722-1723)
From Wikipedia, the free encyclopedia
Den russisk-persiske krig 1722–1723 (i Rusland kaldet Peter den Stores persiske felttog,[9]) var en krig mellem Det russiske kejserrige og Safavideriget udløst af zarens ønske om at ekspandere den russiske indflydelse til områderne omkring det Kaspiske Hav og i Kaukasus samt at forhindre den russiske rival, Det Osmanniske Rige, i at opnå erobring af territorium i regionen fra det kollapsende Safaviderige.
Russisk-persiske krig (1722-1723) | |||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Peter den Stores flåde |
|||||||||||
|
|||||||||||
Parter | |||||||||||
Det russiske kejserrige | Safavideriget | ||||||||||
Ledere | |||||||||||
Peter den Store Fjodor Apraksin Mikhail Matyushkin Ivan Matveevitj Danylo Apostol Vakhtang 6. Murza Cherkassky[3] Aslan-Bek[3] Ayuka Khan[6] Adil-Giray[4] Rustam-Qadi[7][5] | Shah Tahmasp 2. | ||||||||||
Styrke | |||||||||||
Rusland 61.039[8] | Ukendt | ||||||||||
Tab | |||||||||||
Rusland 36.664 [8] | Ukendt |
Krigen førte til, at Rusland overtog Safaviderigets besiddelser i det nordlige og sydlige Kaukasus (Transkaukasien) herunder byerne Derbent (i det sydlige Dagestan) og Baku og territorier i det område, der i dag udgør det nordlige Iran, .[8]
De erobrede territorier forblev på russiske hænder i ca. 10 år indtil de ved Resht- og Ganja-traktaterne blev returneret til Persien i 1732 og 1735.