Hollændere
From Wikipedia, the free encyclopedia
Hollændere eller nederlændere (nederlandsk: Nederlanders ?) er et germansk[1][2][3] folkeslag, som er indfødt i Nederlandene.[4][5] De deler en fælles kultur og taler nederlandsk. Nederlændere og deres efterkommere findes i migrantsamfund verdenover. Der er notable migrantsamfund i Aruba, Surinam, Guyana, Curaçao, Chile, Argentina, Brasilien, Canada,[6] Australien,[7] Sydafrika, New Zealand og USA.[8]
I Middelalderen var Nederlandene omkranset af Frankrig og Det tysk-romerske Rige, som formede grænseområderne og de forskellige territorier var blevet næsten autonome i slutningen af 1200-tallet.[9] Under Huset Habsburg blev Nederlandene organiseret som en enkelt administrativ enhed og i 1500-tallet og 1600-tallet fik de nordlige nederlande uafhængighed fra Spanien som De Forenede Nederlande.[10] Den store grad af urbanisering er karakteristisk for det hollandske samfund og den blev gennemført på et relativt tidligt stadie.[11] Under De Forenede Nederlande begyndte de første større hollandske migrationsbølger uden for Europa.