Jens Steen Sehested
From Wikipedia, the free encyclopedia
Jens Steen Sehested (født 1635, død 1698) var en dansk adelsmand og digter.
Jens Steen Sehested | |
---|---|
Født | 1635 |
Død | 1698 |
Far | Hannibal Sehested |
Søskende | Christiane Sophie Sehested |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Digter |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Han var søn af Hannibal Sehested. Jens Steen Sehested blev født uden for ægteskab og var derfor ikke retmæssig arving. Han blev dog i 1676 anerkendt som adelig. Han ernærede sig som officer i udlandet. I 1666 vendte han tilbage til Danmark, sandsynligvis på grund af faderens død. Han udsendte digtet Der Untadeliche-States-Welt-Man Dichterisch entworfen i 1669.
Han blev ansat som kvartermester i København. Under opholdet her (1670 – 1671) skrev han et af sine mest kendte digte Kiøbenhaufns Mis-Trøstige Dog villige Fangers Ynkelige Klage-maal, der beskriver hvordan han vansmægter fordi han ikke har penge til at nyde byens glæder for. Digtet er samtidig en enestående kilde til gadelivet i 1600-tallets København.[kilde mangler] Et andet af hans kendteste digte er Pigernes dyd- og lasterspejl.[1]
I slutningen af 1671 gjorde han tjeneste på Fyn, hvor han skrev digtet Det herlige og priisværdige Landskab Fyens billige Berømmelse, der fremhæver områdets gode sider i forhold til hans nylige storstadsophold.
Sehesteds digte er udgivet i bogform under titlen "Jens Steen Sehesteds Digtning" og indsunget af tenoren Adam Riis.[1]