Russisk (sprog)
østslavisk sprog / From Wikipedia, the free encyclopedia
Russisk (russisk: русский язык, tr. russkij jazyk, udtales [rusk ʲ ɪj jɪzɨk]) er et slavisk sprog, der primært tales i Rusland, Hviderusland, Ukraine, Kasakhstan og Kirgisistan. Det er et uofficielt, men udbredt sprog i Moldova, Letland, Estland og i mindre grad i de øvrige lande, der engang var republikker i Sovjetunionen[22][23]. Russisk hører til den indoeuropæiske sprogfamilie og er et af tre levende Østslaviske sprog. Skriftlige eksempler på Gammel østslavisk sprog er dokumenteret fra 900-tallet og frem.
Russisk (русский язык tr. russkij jazyk) | ||
---|---|---|
Talt i: | Rusland, stater fra det tidligere Sovjetunionen (især Hviderusland, Ukraine, Kasakhstan og de Baltiske republikker) , emigrantsamfund rundt omkring i verden, bl.a. i USA, Storbritannien, Tyskland, Israel, Canada, Australien, Latinamerika og Egypten. | |
Talere i alt: | 144 mio. (2002)[1] I alt: 220 mio.[2] - 277 mio.[3] (2012, 2010) | |
Rang: | 8 (2015)[4] | |
Sprogstamme: | Indoeuropæisk Balto-Slavisk Slavisk Østslavisk Russisk | |
Skriftsystem: | kyrillisk alfabet | |
Officiel status | ||
Officielt sprog i: | List
| |
Reguleret af: | Føderationens videnskabelige institut for det russiske sprog.[21] ved Det russiske videnskabsakademi | |
Sprogkoder | ||
ISO 639-1: | ru | |
ISO 639-2: | rus | |
ISO 639-3: | rus | |
- For alternative betydninger, se Russisk. (Se også artikler, som begynder med Russisk)
Russisk er det geografisk mest udbredte sprog i Eurasien og det mest talte af de slaviske sprog. Det er samtidigt det største modersmål i Europa med 144 millioner modersmålstalende i Rusland, Ukraine og Hviderusland. Russisk er det 8. største modersmål i verden og det sprog der tales af 4. flest[24]. Sproget er et af de seks officielle sprog i FN.
Russisk skelner mellem konsonant fonemer med palatal sekundær artikulation og dem uden, de såkaldte bløde og hårde lyde. Denne sondring er fundet mellem par af næsten alle konsonanter og er en af de mest karakteristiske træk ved sproget. Et andet vigtigt aspekt er en reduktion af tryksvage vokaler. Tryk, som er uforudsigeligt, anføres normalt ikke i ortografien[25], omend en valgfri accent aigu (russisk: знак ударения, tr. znak udarenija) kan anvendes til at markere tryk (såsom at skelne mellem homografiske ord, f.eks замо́к (zamók dansk: ~ lås) og за́мок (zámok dansk: ~ slot), eller angive den korrekte udtale af usædvanlige ord eller navne).
Det russiske skriftsprog anvender det kyrilliske alfabet, som er udviklet fra det græske alfabet.
Udtale af russisk
Indspilning af FN's menneskerettigheder på russisk.
Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (engelsk) |