Ioniserende stråling
From Wikipedia, the free encyclopedia
Ioniserende stråling er stråling som i motsetning til ikke-ioniserende stråling har stor nok energi per kvant til å ionisere et atom eller molekyl. Det kan enten være elektromagnetisk stråling eller partikkelstråling (for eksempel elektroner, protoner, nøytroner eller andre partikler). Røntgenstråling er ioniserende stråling og det samme er stråling fra radionuklider eller radioaktive kilder. Grensen mellom ioniserende stråling og ikke-ioniserende stråling går ved ultrafiolett stråling, grensen er imidlertid diffust avgrenset.
Ioniserende stråling som fotoner vekselvirker med materie ved fotoelektrisk effekt, Comptoneffekt og pardannelse og danner ioner. Elektroner eller andre partikler vekselvirker med materie og ioniserer det. Partiklene må være over en viss energi for å kunne ionisere og kunne kalles ioniserende stråling.