Lubeca
From Wikipedia, the free encyclopedia
Lubeca (en tedesco Lübeck; 214, 20 km²[5], m 13[5], 210 000 ab. ca.), ła xe na sità de ła Germania, faxente parte del Land Schleswig-Holstein e situà lungo el corso del fiume Trave[6][7][8][9], che preso el soborgo balneare de Travemünde se geta inte ła Baia de Lubeca (Lübecker Bucht)[9].
Seconda sità del Land dopo Kiel e un tenpo uno dei centri prinsipałi par el comercio del Nord Europa[8], ła se fregia del titoło de "Libera sità anseatica" (Freie Hansestadt), 'vendo fato parte de ła Lega anseatica.
Lübeck (de) | |||||
---|---|---|---|---|---|
|
|||||
Pozision | |||||
Stato | Zermània | ||||
Stati federai de ła Germania | Schleswig-Holstein | ||||
Cavedałe de | |||||
Popołasion | |||||
Totałe | 218 095 (31 de disenbre del 2022) 218 095 (2022)/(2021)/(2021)/(2019)/(2019)/(2018)/(2018)/(2017)/(2017)/(2016)/(2015)/(2014)/(2013)/(1987)/(1975)/(1970)/(1961)/(1956)/(1950)/(1946)/(1939)/(1933)/(1925)/(1919)/(1910)/(1905)/(1900)/(1895)/(1890)/(1885)/(1880)/(1875)/(1871)/(1867)/(1862)/(1857)/(1851)/(1845)/(1828)/(1815)/(1812)/(1807)/(1788)/(1769)/(1750)/(1728)/(1708)/(1682)/(1662)/(1642)/(1600)/(1532)/(1502)/(1487)/(1460)/(1400)/(1350) | ||||
Densità | 1 018,14 hab./km² | ||||
Zènaro | Eror Lua: callParserFunction: function "
[[Categoria" was not found. | ||||
Zeografia | |||||
Àrea | 214,21 km²[1] | ||||
Bagnà da | Baja de Lübeck, Trave, Canale Elba-Lubecca (it) e Wakenitz | ||||
Altitùdene | 13 m | ||||
Rente a | |||||
Dati istòreghi | |||||
Avegnimento ciave | |||||
Organizasion pułìtega | |||||
Cao de goerno | Jan Lindenau (it) (1° de majo del 2018) | ||||
Menbro de | Wendish cities (en) , Liansa par el Clima[2], Mayors for Peace (it) [3] e Städteverband Schleswig-Holstein (en) [4]
| ||||
Còdazi de identifegasion | |||||
Còdaze postałe | 23552–23570 | ||||
Còdaze de matricołasion | HL | ||||
Fuzo oràrio | |||||
Prefiso tełefònego | 4502, 4508 e 451 | ||||
Còdaze NUTS | DEF03 | ||||
Còdaze munisìpio de Zermània | 01003000 | ||||
Sito web | luebeck.de | ||||
|
El çentro storico xe anoverà dal 1987 inte ła lista del patrimonio mondiałe de l'umanità stiłà da l'UNESCO come "prototipo de sità ocidentałe del XII secoło".[7][10]
Da uno dei so' citadini pì ilustri, el scritore Thomas Mann, la xe stà definìa "carateristico nido".[11]