Aalborg Kommune
dansk kommune i Region Nordjylland / From Wikipedia, the free encyclopedia
Aalborg Kommune er en kommune i Region Nordjylland med 222.571 indbyggere (2023)[2], hvilket gør den til Danmarks tredjestørste målt på indbyggertal og sjettestørste målt på areal. Kommunens største by er Aalborg med 120.914 indbyggere (2023)[2]. Geografisk er kommunen beliggende omkring den østlige del af Limfjorden, der adskiller Himmerland fra Nørrejyske Ø. Der findes tre faste forbindelser over Limfjorden og en enkelt færge mellem Hals og Egense mod øst.
Aalborg Kommune | |
Kommune | |
Land | Danmark |
---|---|
Region | Region Nordjylland |
Kommunesæde | Aalborg |
Areal | 1.137,84 km² (2011)[1] |
Indbyggertal | 222.571 (2023)[2] |
- tæthed | 195,6 indb./km² |
Borgmester | Lasse Frimand Jensen, A (fra 2023) |
Kommunekode | 851 |
Aalborg Kommune
| |
Hjemmeside: www.aalborg.dk | |
For Aalborg Kommune før kommunalreformen i 2007, se Aalborg Kommune (1970-2006).
Kommunens øverste leder er borgmester Lasse Frimand Jensen fra A. Aalborg Kommunes styreform er mellemformsstyre med delt administrativ ledelse, hvilket betyder, at der udover borgmesteren er seks rådmænd med det administrative ansvar for hver deres forvaltning.
Aalborg Kommune har i 2017 et budget på 15,7 mia. kr. og der er omkring 18.000 ansatte.[3][4]