Abel af Danmark
Konge af Danmark og hertug af Slesvig (1218-1252) / From Wikipedia, the free encyclopedia
Abel (1218 – 29. juni 1252) var hertug af Slesvig fra 1232 til 1252 og konge af Danmark fra 1250 til 1252. Han var søn af Valdemar Sejr og hans anden hustru Berengária af Portugal og bror til kongerne Erik Plovpenning og Christoffer 1.
| Abel | |
|---|---|
 Portræt af Kong Abel fra Kronborgtapeterne. | |
| Konge af Danmark og de Venders | |
| Kroning | 1. november 1250 |
| Regerede | 1250-1252 |
| Forgænger | Erik Plovpenning |
| Regent | Abel |
| Efterfølger | Christoffer 1. |
| Ægtefælle | Mechtilde af Holsten |
| Børn |
Valdemar 3. af Slesvig Sophie af Danmark Erik Abelsen Abel Abelsen |
| Hus | Jellingdynastiet |
| Far | Valdemar Sejr |
| Mor | Berengária af Portugal |
| Født |
?[1] |
| Død |
29. juni 1252 |
| Hvilested | Slesvig Domkirke |
Som hertug af Slesvig kom Abel i strid med sin bror Erik Plovpenning, hvis drab i 1250 Abel var mistænkt for at stå bag. Efter at have renset sig for beskyldningerne ved at aflægge en ed, blev Abel hyldet som konge. Efter en kort regeringstid faldt han under et felttog mod friserne i 1252.
Med kun godt 1½ år har Abel en af de korteste regeringstider blandt de danske konger. Han var stamfader til en sidelinje af kongehuset, Abelslægten, der var hertuger af Sønderjylland, til den uddøde i 1375.