Astrolabium
From Wikipedia, the free encyclopedia
Astrolabiet (Græsk: ἁστρολάβον, astrolabon)[1] er et antikt måleapparat, der kunne bruges til at løse mange forskellige problemer, der er relateret til tid og positionen af solen og stjernerne. Man kan blandt andet bestemme himmellegemers højde og finde den lokale tid. Det blev brugt af både astronomer, navigatører (i et vist omfang, man brugte en afart af astrolabiet kaldt ”sø-astrolabium”) og astrologer.
Astrolabiet blev opfundet i det antikke Grækenland.[2] Det blev hurtigt taget i brug i den arabiske verden. Grunden til, at det blev taget i brug så hurtigt i den arabiske verden, var, at astrolabiet var en meget præcis metode til at finde Mekka på. Desuden kunne man med apparatet finde tiderne til Salah bønnerne, hvilket gjorde det lettere for muslimerne. Senere kom det til Europa, hvor det blev forenklet.[3]
Man brugte den noget simplere udgave af astrolabiet bl.a. til søs, og det blev brugt i vid udstrækning af opdagelsesrejsende. Astrolabiet mødte sit endeligt i slutningen af 1700-tallet, da sekstanten blev opfundet. Jakobsstaven blev opfundet, før astrolabiet gik af brug.[4]