Banjica koncentrationslejr
From Wikipedia, the free encyclopedia
Banjica var en koncentrationslejr oprettet af Nazi-Tyskland under 2. verdenskrig i det besatte Serbien, der er opkaldt efter Beogradforstaden af samme navn. Koncentrationslejren anvendtes i starten som et fængsel for gidsler, men senere omfattede de internerede jøder, serbere, romaer, tilfangetagne jugoslaviske partisaner og andre modstandere af det tredje Rige. Lejrens registre opregner navnene på 23.637 fanger, hvoraf 4.286 blev henrettet eller døde.[1][2]
Banjica | |
---|---|
En tysk soldat peger sin riffel mod en fange i Jajinci, der tjente som en henrettelseplads for fangerne i Banjica. | |
Lokalitet | Banjica nær Beograd, Serbien |
Drevet af | Gestapo |
Oprindelig anvendelse | Fængsel for gidsler |
Periode benyttet | 1941-1944 |
Indsatte | Hovedsageligt serbere anklaget for at være kommunister, royalister |
Døde | 4.286 |
Lejren var i funktion fra juni 1941[1] til september 1944. Den blev ledet af tyske besættelsesmagt, under kommando af Gestapoofficer Willy Friedrich,[3] sammen med Srpska državna straža (dansk: ~ Den serbiske nationalgarde). Den serbiske administrator var Svetozar Vujković, en førkrigs politibetjent, hans stedfortræder var Đorđe Kosmajac, begge var berygtede for deres sadisme.[2]
De første, der blevet henrettet som repressalie i slutningen af juni -41, var "kommunister og jøder".[4] Den første massehenrettelse i Banjica fandt sted den 17. december 1941, hvor 170 fanger blev skudt.[5]