![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/7f/Bhumibol_dam_front.jpg/640px-Bhumibol_dam_front.jpg&w=640&q=50)
Bhumibol-dæmningen
From Wikipedia, the free encyclopedia
Bhumibol-dæmningen (thai: เขื่อนภูมิพล) er en dæmning med tilhørende vandkraftværk i distriktet (Amphoe) Sam Ngao i provinsen Tak i Nordthailand. Den påbegyndtes i 1958 og indviedes i maj 1964.
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/7f/Bhumibol_dam_front.jpg/640px-Bhumibol_dam_front.jpg)
Den 154 m høje og 486 m[1] lange dæmning er en af de største i Sydøstasien. Den er nu opkaldt efter kong Bhumibol Adulyadej, men hed tidligere Yanhee-dæmningen. Det er en krum gravitationsdæmning (massivdæmning) af beton og er den næsthøjeste i Thailand efter Dronning Sirikit-dæmningen.
Dæmningen opdæmmer Maenam Ping-floden, som er en biflod til Thailands hovedflod Chao Phraya, til en sø med et areal på indtil 308 km² og et vandindhold på indtil 13.462 millioner m³ [1]. Denne dæmningssø, Mae Ping-søen, som er Thailands største efter overfladeareal og næststørste efter vandreservoir, indgår i Mae Ping nationalpark, som Bhumibol-dæmningen markerer den sydlige afgrænsning af. Søens vand ledes via kanaler til kunstvanding af store landbrugsarealer.
Vandkraftværket ved dæmningen producerer elektrisk strøm, først og fremmest til forsyning af Bangkok-området. Det har fem turbiner, som producerer en effekt på 535 MW.
Fra dæmningen kan man med skib sejle 140 km op ad floden til Chiang Mai.