Buenos Aires

From Wikipedia, the free encyclopedia

Buenos Aires er Argentinas hovedstad og største by. Den ligger på Río de la Platas vestlige bred på den sydamerikanske østkyst. "Buenos Aires" er spansk for "milde vinde" eller "god vind". Byen, der blev grundlagt i 1500-tallet, blev oprindeligt døbt "Real de Nuestra Señora Santa María del Buen Ayre". Hovedstadsregionen Buenos Aires, der også omfatter flere af provinsen Buenos Aires' distrikter, er med sine 17 millioner indbyggere det 4. største byområde i Amerika.[3]

Der er flere lokaliteter med dette navn, se Buenos Aires (kanton).
Quick facts: Buenos Aires Ciudad Autónoma de Buenos Aires ...
Buenos Aires
Ciudad Autónoma de Buenos Aires
Buenos Aires' byvåben Buenos Aires' byflag
Overblik
Land  Argentina
Borgmester Horacio Rodríguez Larreta
Provins Provincia de Buenos Aires
Grundlagt 11. juni 1580
Postnr. C1000-14xx
Telefonkode 011
Demografi
Indbyggere 3.063.728 (2017)[1]
 - Areal 203 km²
 - Befolkningstæthed 15.070 pr. km²
Buenos Aires metroområde
15.355.000 (2016)[2]
Andet
Tidszone Amerika/Argentina/Buenos Aires
UTC-3
Højde m.o.h. 25 m
Hjemmeside www.buenosaires.gob.ar
Oversigtskort
Buenos Aires
Buenos Aires' beliggenhed i Argentina 34°36′S 58°23′V
Close
Av. 25 de mayo

Buenos Aires tilhører ikke provinsen Buenos Aires, men er sit eget autonome distrikt. I 1880 blev Buenos Aires efter årtiers politisk uro fjernet fra provinsen Buenos Aires og gjort til føderalt område.[4] Byens grænser blev udvidet til også at omfatte byerne Belgrano og Flores, der i dag er bydele i Buenos Aires. I 1994 opnåede Buenos Aires ved en forfatningsændring autonomi og skiftede officielt navn til Den autonome by Buenos Aires (Ciudad Autónoma de Buenos Aires; "CABA"). Buenos Aires' indbyggere valgte første gang en regeringschef (dvs. borgmester) i 1996. Tidligere blev borgmesteren udpeget af Argentinas præsident.

Buenos Aires anses af mange for at være en verdensby.[5] Byens indbyggere nyder en af de højeste livskvaliteter i Latinamerika og den 91. højeste i verden (2018).[6][7] Det er den mest besøgte by i hele Sydamerika og den næstmest besøgte by i Latinamerika (efter Mexico By).[8]

Buenos Aires er kendt for sin velbevarede, spanske-europæiske arkitektur og sit rige kulturliv.[9][10] I 1951 var Buenos Aires vært for de første Panamerikanske Lege, og byen var i 1978 også med til at afholde det argentinske VM i fodbold. De Ungdomsolympiske Lege vil blive afholdt i Buenos Aires i løbet af 2018.[11] Samme år vil byen være vært for det 13. G20-topmøde.[12]

Buenos Aires er en multietnisk by. Den er hjemsted for adskillige etniske og religiøse grupper. Byens indbyggere taler mange forskellige sprog, selvom det absolut største sprog er spansk. Det har påvirket byens lokale kultur og dialekt. Buenos Aires og Argentina har de seneste 150 år modtaget millioner af immigranter fra hele verden, hvilket har gjort byen så vel som hele landet til en smeltedigel. Buenos Aires anses for at være en af de mest multikulturelle byer i hele Latinamerika.[13]   

Havnen Puerto Madero i Buenos Aires.
Et grønt område i Buenos Aires