C.A. Bluhme
dansk politiker (1794-1866) / From Wikipedia, the free encyclopedia
Christian Albrecht Bluhme (27. december 1794 i København – 16. december 1866 sammesteds) var en dansk jurist og konservativ politiker, der var Danmarks 2. og 10. statsminister (første gang fra 1852 til 1853 med titel af premierminister, anden gang fra 1864 til 1865 med titel af konseilspræsident). Hans søn Emil Bluhme blev også politiker.
C.A. Bluhme | |
---|---|
Christian Albrecht Bluhme | |
Danmarks 2. premierminister | |
Embedsperiode 27. januar 1852 – 21. april 1853 | |
Monark | Frederik 7. |
Foregående | Adam Wilhelm Moltke |
Efterfulgt af | A.S. Ørsted |
Danmarks 10. konseilspræsident | |
Embedsperiode 11. juli 1864 – 6. november 1865 | |
Monark | Christian 9. |
Foregående | D.G. Monrad |
Efterfulgt af | C.E. Frijs |
Personlige detaljer | |
Født |
27. december 1794(1794-12-27) København |
Død |
16. december 1866 (71 år) København |
Gravsted | Holmens Kirkegård |
Fulde navn | Christian Albrecht Bluhme |
Politisk parti | Højre |
Ægtefælle(r) | Rasmine Wandel (g. 1832) |
Børn | Emil Bluhme |
Uddannelse | Jurist |
Uddannelsessted | Københavns Universitet |
Beskæftigelse | Dommer, diplomat, politiker |
Regering |
Regeringen Bluhme I (1852-53) Regeringen Bluhme II (1864-65) |
Udmærkelser |
Serafimerordenen *Dannebrogordenen *Storkors af Den Nederlandske Løves Orden (1857) |
Ridder af Elefantordenen 1857 |
C.A. Bluhme var konservativ helstatspolitiker og stod i opposition til De Nationalliberale. Han havde som udenrigsminister ansvaret for de komplicerede aftaler, der i 1851-1852 blev indgået om på den ene side de danske tronfølgeforhold og på den anden side Slesvig og Holsten, og som viste sig at være så vanskelige at gennemføre, at de førte til krigen i 1864. Han ledede desuden regeringen i to korte perioder, 27. januar 1852 til 21. april 1853 og anden gang 11. juli 1864 til 7. november 1865, hvor han blev hentet ind for at afbøde konsekvenserne af den katastrofale krig, hvilket imidlertid var forgæves.