Deep Brain Stimulation
From Wikipedia, the free encyclopedia
Deep brain stimulation (forkortet DBS, dyb hjernestimulering) er en fællesbetegnelse for en gruppe af behandlinger, der omfatter hjernekirurgisk implantation af en medicinsk anordning kaldet en hjernepacemaker, (engelsk "brain pacemaker")
Ved DBS indopereres en elektrode(rne) i hjernen. Denne elektrode forbindes med en pacemaker der gerne indopereres i generel anæstesi subclaviculært. Pacemakeren stimulerer med højfrekvente (>90 Hz) impulser, der dermed påvirker det område hvor elektroden er indsat.
Deep brain stimulation bruges til behandling af Parkinsons sygdom. DBS bruges også til behandling af andre sygdomme, f.eks. Tourettes syndrom, depression og obsessive compulsive disorder (OCD). Ved behandling af generaliseret dystoni kan elektroderne indsættes i basalganglierne ofte i strukturen globus pallidus medialis.[1] I Danmark er hjernepacemakere blevet indopereret hos dystonipatienter siden 2002 med "væsentlig forbedret livskvalitet" til følge.[2] For depression vælger man oftest af stimulere enten i accumbens-kernen eller gyrus subcallosus.[3] Erfaringerne med DBS til behandling af depression har været begrænsede, men kan være lovende for visse typer af depression. Resultaterne fra det første kontrollerede forsøg udkom i 2012 og rapporterede om et forsøg på 17 patienter med depression hvor patienter blev fulgt op til to år efter implanteringen. Af de 12 der gennemførte hele forløbet viste 11 en forbedring.[4] Elektrode-fabrikanter har også flere kliniske forsøg i gang.[5]