Den Russiske Borgerkrig
From Wikipedia, the free encyclopedia
Den Russiske Borgerkrig blev udkæmpet fra 1917 til 1922. Krigen var en russisk borgerkrig så vidt, at et af de vigtigste stridsspørgsmål var, om Rusland skulle have et bolsjevikisk eller et borgerligt (konservativt eller liberalt) styre.
Russiske Borgerkrig | ||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Soldater fra Don armé i 1919, hængningen af Bolsjevikker af den Tjekkoslovakiske legion en infanteridivision fra Den Hvide Hær i marts 1920, Lev Trotskij i 1918, soldater fra den 1. kavalriarmé. |
||||||||
|
||||||||
Parter | ||||||||
Russiske SFSR og den Røde Hær Ukrainske SSR Sorte armé | Den Hvide Hær Centralmagterne (1917–1918): Allierede intervention (1918–1922): | Folkerepublikken Ukraine Centralkaspiske diktatur Lokale nationalistiske bevægelser og nationalstater Tysk intervention |
||||||
Styrke | ||||||||
3.000.000[1] | 2.400.000 Hvide russere. | over 40.000 grønne soldater
103.000 soldater fra Ukraines revolutionære oprørshær. |
||||||
Tab | ||||||||
1.212.824 tab Optællingerne er ikke færdige.[1] | Mindst 1.500.000 |
Betegnelsen borgerkrig er til dels misvisende, idet krigsbegivenhederne skete mellem vidt forskellige grupper på samme tid. Foruden den egentlige russiske borgerkrig kæmpede mange forskellige folkeslag i Rusland. De havde været undertrykt i århundreder, var blevet nationalt bevidstgjorte i 1800-tallet og ventede blot på en lejlighed til at vinde deres selvstændighed. Den russiske borgerkrig gav dem gode muligheder.