cover image

USA, officielt Amerikas Forenede Stater (engelsk: United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Delstaten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger delstaten Hawaii.

Quick facts: Amerikas Forenede Stater United States of Ame...
Amerikas Forenede Stater

United States of America (engelsk)
Motto: In God We Trust (officielt)
(dansk:Vi sætter vor lid til Gud)
E Pluribus Unum (traditionelt)
(latin: Ud af mange, én)
USA inklusiv territorier
Hovedstad Washington D.C.
38°53′N 77°01′V
Største by New York
40°43′N 74°00′V
Officielle sprog Ingen på føderalt niveau[fn 1]
Nationalsprog Engelsk (de facto)2[fn 2][fn 3]
Etnicitet
([6])
77,1% hvide
13,3% sorte
2,6% andre (multiracial)
5,6% asiater
1,2% indfødte
0,2% stillehavsøboere
Religion
70,6% kristne
1,9% jøder
0,9% muslimer
0,7% buddhister
0,7% hindu
1,8% andre trosretninger
22,8% areligiøs[7]
Demonym amerikaner
Regeringsform Føderal konstitutionel republik
Joe Biden (D)
Kamala Harris (D)
 Formand for Huset
Nancy Pelosi (D)
John Roberts
Lovgivende forsamling Kongressen
 Overhus
Senatet
Repræsentanternes hus
Uafhængighed 
 Erklæret
4. juli 1776
 Første forfatning
1. marts 1781
 Anerkendt
3. september 1783
21. juni 1788
21. august 1959
24. marts 1976
Areal
 Total areal
9.833.520 km2 [8][fn 4] (nr. 3/43) 
 Vand (%)
6,97
 Total landareal
9.147.590
Geografi
 Kystlinjer
19.924 km
12.048 km
 Nabolande
Canada og Mexico
Topografi
 Højeste punkt
Denali, 6.190 m.o.h.
 Største søer
Lake Superior (delt med Canada), 82.103 km2
Lake Michigan, 57.757 km2
 Længste flod
Missouri, 3.767 km
 Største ø
Hawaii, 10.430 km2
Befolkning
 Anslået 2016
323.127.513[10] (nr. 34)
 Folketælling 2010
308.745-538[10] (nr. 3)
 Tæthed
35/km2  (nr. 180)
 Befolknings-
tilvækst
+0,69 % (2015-2016)[11]
BNP (KKP) Anslået 2016
 Total
18,558 billioner USD[12] (nr. 2)
 Pr. indbygger
57.220 USD[12] (nr. 14)
BNP (nominelt) Anslået 2016
 Total
18,558 billioner USD[12] (nr. 1)
 Pr. indbygger
57.467 USD[13] (nr. 7)
Gini (2013) 40,8[14][15][16] (medium)
HDI (2015)  0,920[17] (meget høj) (nr. 10)
Valuta Amerikanske dollar ($) (USD)
Tidszone UTC−4 til −12, +10, +11
UTC−4 til −10[fn 5]
Datoformat mm/dd/åååå (AD)
Kører i højre[fn 6] side af vejen
Kendings-
bogstaver (bil)
USA
Luftfartøjs-
registreringskode
N
Internetdomæne .us, .gov, .mil, .edu
Telefonkode +1
ISO 3166-kode US, USA, 840
Foregående stat
1607–1776
Close

Med mere end 9,6 millioner km² og en befolkning på mere end 330 millioner er USA det tredjestørste land og tredje folkerigeste land i verden. Da USA er resultatet af stor immigration fra mange lande igennem flere hundrede år, er landet et af de lande i verden med flest etniske grupper. USA's økonomi er, med et bruttonationalprodukt på 14.260 mia. dollar, verdens største økonomi.[18]

USA opnåede uafhængighed af Storbritannien i 1776, i første omgang for 13 delstater på østkysten. I det 19. århundrede ekspanderende landet med blandt andet overtagelse af landområder fra Frankrig, Spanien, Storbritannien, Mexico og Rusland og annekterede Republikken Texas og Republikken Hawaii. Uenighed mellem sydstaterne domineret af landbrug og de industrialiserede nordstater over staternes magt i forhold til centralregeringen og over spørgsmålet om slaveri førte til Den Amerikanske borgerkrig i 1860'erne. Nordstaternes sejr sikrede, at landet forblev en samlet nation, og førte til afslutningen på slaveriet. Den spansk-amerikanske krig og 1. verdenskrig bekræftede USA's status som militærmagt. I 1945 ved 2. verdenskrigs afslutning blev USA verdens første land med atomvåben. USA blev permanent medlem af FN's sikkerhedsråd og var med til at grundlægge NATO. Efter Den kolde krigs afslutning blev USA verdens eneste supermagt.