![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/69/Albania_relief_location_map.svg/langda-640px-Albania_relief_location_map.svg.png&w=640&q=50)
Divjakë-Karavasta Nationalpark
From Wikipedia, the free encyclopedia
Divjakë-Karavasta Nationalpark (albansk: Parku Kombëtar Divjakë-Karavasta) er en nationalpark i det vestlige Albanien, der ligger på Myzeqe-sletten i umiddelbar nærhed af Adriaterhavet . Parken har et areal på 222,3 km2 og har interessante områder som vådområder, saltmarsk, strandeng, flodsletter, rørsump, skove og flodmundinger.[1][2][3] Parken har en stor mangfoldighed af fugle og plantearter, og er blevet opført som et vigtigt fugleområde (IBA) og som et planteområde af international betydning.[4][5]
Divjakë-Karavasta Nationalpark | |
---|---|
IUCN kategori II (nationalpark) | |
![]() Officielt logo med krøltoppet pelikan og pinjer i baggrunden. | |
Beliggenhed i Albanien | |
Sted | Præfekturet Fier |
Nærmeste by | Divjakë, Lushnje |
Koordinater | 40°55′26″N 19°29′40″Ø |
Areal | 222,30 km² |
Etableret | 19. oktober 2007 |
Styrende organ | National Agency of Protected Areas |
Karavastalagunen er blandt de største i Middelhavet og er blevet anerkendt som et vådområde af international betydning og er udpeget som Ramsarområde.[6][7] Det er adskilt fra Adriaterhavet af en stor strimmel af sand og blev dannet af sedimenterne fra floderne Shkumbin og Seman.[8] [9] Parken ligger tæt ved havet og har middelhavsklima.
Den særlige klima har fremmet udviklingen af en divers flora og fauna af stor kvalitet. Med hensyn til biogeografi falder det helt inden for de illyriske løvskoves terrestriske økoregion i de palearktiske middelhavsskove, skovområder og kratbiom. [10] Faunarigdommen afspejles i listen over mange arter og underarter, der er registreret med 228 fuglearter, 25 arter af pattedyr, 29 krybdyrarter og 29 arter af amfibier.[11] Parken er mest kendt for at byde på 5% af verdens bestand af den globalt truede og ekstremt sjældne krøltoppede pelikan .
Vådområderne og sumpene byder på en rigdom af alger og tætte frøplanter og græsser . Skovene består af en blanding af forskellige arter af løvfældende, nåletræer og andre træer i floddalene og langs kysten.[12][13] Skovene er vigtige, fordi de giver ly for et stort antal dyr, herunder rød ræv, guldsjakal og rådyr .
Parken giver vigtig gydeplads for økonomisk værdifulde fiskearter, der udnyttes af et lokal fiskeri kooperativ.
Imidlertid er et nyt feriekompleks projekteret inde i parken blevet foreslået af byggegiganten Mabetex, der ejes af den kosovo-albanske forretningsmand Behgjet Pacolli, men under stærk modstand fra miljøforkæmpere og lokale myndigheder.