Drang nach Osten
From Wikipedia, the free encyclopedia
Drang nach Osten (tysk for "dragning mod øst",[1] "længsel mod øst",[2] "fremstød mod øst",[3] "trænge mod øst",[4] "drift mod øst"[5] eller "ønske om at trænge mod øst"[6]) var et begreb opfundet i 1800-tallet som betegnelse for tysk ekspansion i områder beboet af slavere.[5] Udtrykket blev et motto for den tyske nationalistiske bevægelse i slutningen af 1800-tallet.[7]
I nogle sammenhænge betegner Drang nach Osten middelalderens tyske koloniseringer i Central- og Østeuropa (Ostsiedlung), middelalderlige militære ekspeditioner som den Tyske Ordens og germaniseringspolitik og krigsførelse af moderne tiders tyske stater som den nazistiske Lebensraum-idé.[4][8]
Drang nach Osten var et af de centrale elementer i tysk nationalisme og en del af den nazistiske ideologi, som Hitler udtalte 7. februar 1944: "Det er østpå, alene og altid østpå, vor races blod skal ekspandere. Det er den retning, naturen har udpeget for de tyske folk til udvidelse."[9]