Felttoget på Admiralitetsøerne
From Wikipedia, the free encyclopedia
Felttoget på Admiralitetsøerne (Operation Brewer) var en række slag under felttoget på New Guinea under 2. verdenskrig hvor United States Armys 1. kavaleridivision erobrede de japansk besatte Admiralitetsøer.
Felttoget på Admiralitetsøerne | |||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
Del af Stillehavskrigen under 2. verdenskrig | |||||||
Den første bølge går i land på Los Negros den 29. februar 1944 |
|||||||
|
|||||||
Parter | |||||||
USA Australien | Japan | ||||||
Ledere | |||||||
Douglas MacArthur William C. Chase | Hitoshi Imamura Yoshio Ezaki |
||||||
Styrke | |||||||
35.000 | 4.000 | ||||||
Tab | |||||||
326 døde 1.189 sårede 4 savnede | 3.280 døde 75 fangne |
På baggrund af rapporter fra flybesætninger om at der ikke var tegn på fjendtlig aktivitet og at øerne måske var blevet evakueret fremskyndede general Douglas MacArthur sine planer om at erobre øerne og beordrede straks en rekognosceringsstyrke landsat. Felttoget begyndte den 29. februar 1944 da en styrke gik i land på Los Negros, den tredjestørste ø i øgruppen. Ved at gå i land på en lille isoleret strand hvor japanerne ikke havde ventet et angreb opnåede styrken en taktisk overraskelse, men det viste sig at øen langt fra var evakueret. Et voldsomt slag om kontrollen over Admiralitetsøerne fulgte.
Det endte med at herredømme i luften og på havet gjorde muligt for de allierede kraftigt at forstærke deres stillinger på Los Negros. Den 1. kavaleridivision kunne herefter overløbe de japanske stillinger på øerne. Felttoget endte officielt den 18. maj 1944. Den allierede sejr betød at den store japanske base ved Rabaul, der var endemålet for de allieredes felttog i 1942 og 1943 nu var afskåret. En stor luft- og flådebase blev etableret på Admiralitetsøerne, og den fik stor betydning som udgangspunkt for felttogene i 1944 i Stillehavet.