Frederik 2.
Konge af Danmark og Norge (1534-1588) / From Wikipedia, the free encyclopedia
Frederik 2. (født 1. juli 1534, død 4. april 1588) var konge af Danmark og Norge fra 1559 til 1588. Han var søn af Christian 3. og tilhørte den oldenborgske slægt.
- (Se også artikler, som begynder med Frederik 2.)
Der er flere personer med dette navn, se Frederik 2. (flertydig).
| Frederik 2. | |
|---|---|
|
Valgsprog: Mein Hoffnung zu Gott allein (tysk) DEUS REFUGIU ET FIDUSIA MEA (Mit håb er Gud alene) | |
 Portræt udført af Hans Knieper eller Melchior Lorck, 1581. | |
| Af Guds Nåde Konge af Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken, Greve udi Oldenburg og Delmenhorst | |
| Kroning |
20. august 1559 Vor Frue Kirke, København |
| Regerede |
1. januar 1559 – 4. april 1588 |
| Forgænger | Christian 3. |
| Efterfølger | Christian 4. |
| Ægtefælle | Sophie af Mecklenburg (g. 1572) |
| Børn | med Dronning Sophie: |
| Hus | Oldenborgske slægt |
| Far | Christian 3. |
| Mor | Dorothea af Sachsen-Lauenburg |
| Født |
1. juli 1534 Haderslevhus |
| Død |
4. april 1588 (53 år) Antvorskov Kloster |
| Hvilested |
1588 Roskilde Domkirke |
Han havde arvet et stærkt kongerige og det lykkedes ham at hævde sig som det ubestridte statsoverhoved, men i sine første regeringsår fejlvurderede han omkostningerne ved at gå i krig, og efter den syvårige krig 1563-70 førte han en mere forsigtig politik, der var på linje med kongerigets ressourcer, og det reducerede presset på befolkningen.
Frederik var krigerisk, optændt af ære og national stolthed.[1] Han interesserede sig meget for jagt, ridning, arkitektur og var god ven og støtte af den berømte astronom Tycho Brahe.[2]