Friskytte
From Wikipedia, the free encyclopedia
Den generelle betegnelse friskytte og den specifikke skandinaviske betegnelse snaphane er to benævnelser på danske våbenføre mænd som 1563-1680 frivilligt bekæmpede den svenske krigsmagt, respektive spredt terror blandt såvel svenskere som danskere. De kæmpede især i Skånelandene, men også i det vestensundske Danmark og i Norge. Ordet "snaphaner" er i svensk historieskrivning ofte synonymt med banditter og mordere. Men det store flertal var friskytter, som indrulleredes i tusinder og inddeltes i militære enheder, friskyttekompagnier, og burde være behandlet som regulære enheder. Men svenskerne betragtede dem som fredløse og henrettede dem på de mest bestialske måder ved spidning på pæle eller radbrækning. Da friskytterne selv skulle betale for deres udstyr inklusive hestene, kunne mange af økonomiske årsager ikke lade sig hverve som "Kongens Frijschøtter". Den fattige del af befolkningen samt skovenes fredløse og kriminelle manglede mulighed for at blive optaget i friskyttekompagnierne. Disse opererede også i krigen, nogle gange med samme hensigter som friskytterne, men ofte i rent kriminelle former, mod loyale skåninger, medløbere, svenskere og danskere hver anden. Så havde hvert sogn også sine lokale partisanenheder, som ikke var direkte organiseret i friskytterkorpset, men kun opererede mod de svenske besættere og deres medskyldige. [3]
- Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Den væbnede civile modstand mod svenskerne fødtes under Den Nordiske Syvårskrig 1563-70 og fortsatte under Horns krig 1644-45 og kulminerede i den store folkerejsning i Skånske Krig 1675-79.
For at få en anelse om, hvor stor modstanden mod svenskerne var i Skånelandene, kan man sammenligne med modstandsbevægelsen i Danmark under anden verdenskrig. Den engagerede 2 % af befolkningen, og i Skånelandene var under Skånske Krig 1676-79 hele 6 % af en befolkning på ca. 300.000 involveret i modstandskampen mod de ubudne gæster.
I november-december 1678 blev følgende "Troupen der freishützen" registreret: Malmøe lehn - Captain Hans Severin; LCrone lehn (Landskrona) - Jens Jensen; Helsingborg lehn - Captain Jens Nelsen Wisman, Lieutenant Peder Christoffersen; Nørre herred (Norra Åsbo) - Peder Larsen; B: oc søndre herred (Bjäre og Södra Åsbo) - Eskel Nelsen; Cstad und bleking (Kristianstad og Blekinge) - Captain Simon Andersen, Lieutenant Thue Krop, Captain Mogens Mogensen, Cornet Anders Peersen; Øster gønge herred - Captain Nels Andersen; Westre gønge - Captain Har Haagen (Aage Mogensen), Major Hindrich Aagesen Pflug, Lieutenant Casper Duwe.
Sthen Jacobsen beretter i Den Nordiske Kriigs Krønicke om de bestialske straffe, som ramte fange snaphaner eller andre, som satte sig op i mod det svenske herredømme. "Når svenskerne i denne vinter (1678-79) fik fat i nogle snaphaner, plagede de disse på en frygtelig måde. Først brændte man deres fodsåler med glødende jern. Derefter stødte man en spiddet pæl så langt op i endetarmen på dem, at den kom ud ved næsen. Derefter sømmede man dem fast til et træ og lod dem hænge der, til de døde."
Etter krigen fik blandt andet de berømte friskytter Jacob og Simon Wesseltoft et fristed i Norge.