Fu Hao
From Wikipedia, the free encyclopedia
Fu Hao (forenklet kinesisk: 妇好; traditionelt kinesisk: 婦好; pinyin: Fù Hǎo; døde omkring 1200 f.Kr.) eller Fru Hao, posthumt Mu Xin (母辛) og undertiden Lady Fu Hao, var en af kong Wu Dings mange koner i Shang-dynastiet, og som, usædvanligt for den tid, også fungerede som general og ypperstepræstinde.[1]
Fu Haos grav blev udgravet på Yin Xu af arkæolog Zheng Zhenxiang, intakt med mange bronze- og jadegenstande. Hendes grav er et af de mindre gravsteder og en af de bedst bevarede kongelige grave fra Shang-dynastiet; den eneste, der ikke er blevet plyndret inden udgravningen.[1] Inde i graven var der tegn på et trækammer 5 meter langt, 3,5 m bredt og 1,3 m højt, der havde indeholdt en lakeret trækiste, som var rådnet væk.[2]