Første bulgarske rige
From Wikipedia, the free encyclopedia
Det første bulgarske rige var en middelalderstat på det nordøstlige Balkan, som blev grundlagt omkring år 681 af bulgarere og eksisterede til 1018. I sin storhedstid strakte riget sig fra Budapest til Sortehavet og fra Dnepr i nutidens Ukraine til Adriaterhavet.
Første bulgarske rige ц︢рьство бл︢гарское Parvo Balgarsko Tsarstvo | |||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
681–1018 | |||||||||||||
Det første bulgarske riges største udstrækning under Simeon den Store omkring 920 | |||||||||||||
Hovedstad |
Pliska (681 - 893) Preslav (893 - 972) Skopje (972 - 992) Ohrid (992 - 1018) | ||||||||||||
Sprog |
Bulgarsk - desuden: byzantinsk græsk, oldkirkeslavisk | ||||||||||||
Religion |
Tengriisme & slavisk mytologi (681 - 864) bulgarsk ortodoks kristendom (864 - 1018) | ||||||||||||
Regeringsform | Enevældigt monarki | ||||||||||||
Fyrste (681 - 913) Zar (913 - 1018) | |||||||||||||
• 681–700 | Asparuk (første) | ||||||||||||
• 1018 | Presian 2. (sidste) | ||||||||||||
Historisk periode | Middelalderen | ||||||||||||
• Asparuks ankomst | 681 | ||||||||||||
• Kristendommens indførsel | 864 | ||||||||||||
913 | |||||||||||||
• Slaget ved Kleidion | 1014 | ||||||||||||
• Nederlag til Byzans | 1018 | ||||||||||||
Areal | |||||||||||||
• 10. århundrede | 325.000 km² | ||||||||||||
Befolkning | |||||||||||||
• Anslået 10. århundrede | 1.500.000 | ||||||||||||
• Tæthed | 4,6 /km² | ||||||||||||
|
Efterhånden som riget blev fasttømret, indgik det i et århundredlangt samspil med Byzans, sommetider venskabeligt, sommetider fjendtligt. Efterhånden viste riget sig som Byzans' hovedmodstander på Balkan med flere krige som resultat. De to riger havde også perioder med fred og samarbejde, navnlig i forbindelse med den anden arabiske belejring af Konstantinopel, hvor den bulgarske hær spillede en afgørende rolle i at bryde belejringen. Byzans udøvede stor kulturel indflydelse på det bulgarske rige, hvilket også medførte indførelsen af kristendommen i riget i 864. Efter opløsningen af Avar-khanatet ekspanderede bulgarerne deres territorium op til den Pannoniske Slette i det nuværende Ungarn og Tatrabjergene ved grænsen mellem nutidens Polen og Slovakiet. Senere mødte bulgarerne fremstød fra petsjeneger og kumaner og vandt en afgørende sejr over ungarerne, hvorved de tvang disse til for fremtiden at holde sig til den Pannoniske Slette.
I slutningen af det 9. og begyndelsen af det 10. århundrede vandt zar Simeon den Store en række sejre over Byzans og udvidede riget til sin største udstrækning. Efter tilintetgørelsen af den byzantinske hær i slaget ved Achelous i 917 belejrede bulgarerne Konstantinopel i 923 og 924. Byzans genvandt dog sin styrke, og i 1014 vandt riget under Basileios 2. en afgørende sejr over bulgarerne i slaget ved Kleidion. I 1018 blev den sidste bulgarske fæstning omringet, og det første bulgarske rige ophørte med at eksistere. Det blev i 1185 efterfulgt af det andet bulgarske rige.
Efter indførelsen af kristendommen i 864 blev Bulgarien for første gang det kulturelle centrum i det slaviske område. Rigets førende position blev yderligere forstærket med opfindelsen af det kyrilliske alfabet i landets hovedstad Preslav, og litteratur skrevet på det oldbulgarske sprog blev udbredt mod nord. Oldbulgarsk blev et slags fællessprog i Østeuropa, hvor det blev kendt som oldkirkeslavisk.[1] I 927 blev det selvstændige bulgarske patriarkat officielt anerkendt. Senere opstod der som reaktion mod den byzantinske indflydelse på kirken en sekt, der blev kendt som bogomolisme i riget i midten af det 10. århundrede.