Geoffrey Wilkinson
britisk kemiker / From Wikipedia, the free encyclopedia
Sir Geoffrey Wilkinson FRS[1] (født 14. juli 1921, død 26. september 1996) var en britisk kemiker, der især arbejdede med uorganisk kemi og overgangsmetal-katalysatorer.[2][3] Han modtog Nobelprisen i kemi i 1973 sammen med Ernst Otto Fischer for deres arbejde, udført hver for sig, inden for organometalkemi med såkaldte sandwichmolekyler.[4]
Hurtige fakta Personlig information, Født ...
Geoffrey Wilkinson | |
---|---|
Personlig information | |
Født |
14. juli 1921 Todmorden, Storbritannien |
Død |
26. september 1996 (75 år) London, Storbritannien |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Imperial College London |
Medlem af |
Royal Society, National Academy of Sciences (fra 1975), American Academy of Arts and Sciences |
Beskæftigelse | Fagbogsforfatter, universitetsunderviser, kemiker |
Fagområde | Uorganisk kemi |
Arbejdsgiver | Imperial College London |
Kendte værker | metallorganisk kemi |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser |
Guggenheim-Stipendium (1954), Fellow of the Royal Society, Amerikan Chemical Society-prisen for uorganisk kemi (1966), Longstaff Prize (1987), Ludwig Mond Award (1981) med flere |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Luk
Nobelprisen i kemi 1973 |