George Paget Thomson
britisk fysiker / From Wikipedia, the free encyclopedia
Sir George Paget Thomson (født 3. maj 1892 i Cambridge, død 10. september 1975[1]) var en engelsk fysiker.
Hurtige fakta Personlig information, Født ...
![]() | |
---|---|
![]() 1937 | |
Personlig information | |
Født | 3. maj 1892 ![]() Cambridge, Storbritannien ![]() |
Død | 10. september 1975 (83 år) ![]() |
Far | Joseph John Thomson ![]() |
Mor | Rose Thomson ![]() |
Søskende | Joan Paget Thomson ![]() |
Ægtefælle | Kathleen Buchanan Adam Smith ![]() |
Børn | John Thomson, Lieut. Com. David Paget Thomson, [Caroline] Rose Buchanan Thomson, [Lilian] Clare Thomson ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Trinity College ![]() |
Elev af | John William Strutt ![]() |
Medlem af | Royal Society, American Academy of Arts and Sciences ![]() |
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, kernefysiker, fysiker ![]() |
Fagområde | Fysik ![]() |
Arbejdsgiver | Imperial College London, Aberdeen Universitet ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Royal Society Bakerian Medal, Bakerian Lecture (1948), Honorary Fellow of the Royal Society Te Apārangi (fra 1965), Faraday Medalje (1960), Fellow of the Royal Society med flere ![]() |
Nobelpris | ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Luk
Han blev tildelt Nobelprisen i fysik i 1937 sammen med Clinton Joseph Davisson for opdagelsen af elektroners diffraktion i krystaller.[2]
Han var søn af fysikeren og nobelprisvinderen J.J. Thomson.[1]