Golfstrømmen
From Wikipedia, the free encyclopedia
Golfstrømmen er en varm, kraftig og hurtig havstrøm, som fører vand fra Den Mexicanske Golf gennem Floridastrædet og ud i Atlanterhavet i nord-nordøstlig retning. Den følger den amerikanske østkyst til mellem Cape Hatteras og Newfoundland, hvor den drejer mod øst og tager retning mod Nordeuropa. Golfstrømmen bliver drevet af Grønlandspumpen og er en del af det globale thermohaline kredsløb, også kaldet det store transportbånd, som er et sammenhængende strømsystem, der involverer alle klodens oceaner.
På grund af sin betragtelige varmetransport virker Golfstrømmen som en slags ovn, der opvarmer de berørte områder, så deres klima er betydeligt varmere og mildere, end det kunne ventes ud fra deres geografiske bredde. Ifølge denne kilde er det overdrevet. [1] [2] Ifølge en anden kilde er virkningen af en større svækkelse af den atlantiske termohaline cirkulation (inkl. Golfstrømmen) massiv og verdensomspændende.[3]
I praksis har Golfstrømmen i snit ikke ændret sig mærkbart i tidsperioden 2002-2009. [4] Hvis Golfstrømmen havde ændret sig mindst 20 % i snit, ville man have kunnet måle det. En anden omfattende undersøgelse udført af University of Rhode Island og Stony Brook University fandt ingen mærkbare gennemsnitlige ændringer i Golfstrømmen i perioden 1993-2013.[5]
Forskning fra 2015 viste at store mængder koldt ferskvand (smeltevand) laver "rod" i den globale varmefordeler syd for Island, hvilket kan give mere ekstremt vejr i Europa og USA.[6][7]
Forskning fra 2016 af Helmholtz Centre for Ocean Research Kiel (GEOMAR) viste i en simuleringsmodel, at 80% af Grønlandsk smeltevand omkring år 2016 holdes væk fra et følsomt Golfstrømsområde. Dog vil der ske betydende ændringer fra 2036 til 2046 i Labradorhavet, men inden da vil der kunne ses ændringer i havcirkulationen. Der står dog ikke direkte hvilken effekt, det vil have på Golfstrømmen. [8]
Ifølge dansk forskning fra 2021 og 2023, kan de nordatlantiske havstrømme gå i stå, meget hurtigere end forventet.[9][10][11][12] Ifølge forskning fra 2021 ved det tyske Potsdam Institute for Climate Impact Research (PIK) har Golfstrømmen ikke været svagere i de sidste 1000 år end i det 20. århundrede.[13]
Ifølge forskning fra 2021 af Francois Lapointe og Raymond S. Bradley kollapsede AMOC (incl. Golfstrømmen) i slutningen af det 13. århundrede, hvilket forårsagede den lille istid.[14][15]