Jorden

Jorden

Jorden er den tredje <a href="/da/Planet" title="Planet" class="wl">planet</a> i <a href="/da/Solsystem" title="Solsystem" class="mw-redirect wl">solsystemet</a> regnet fra <a href="/da/Solen" title="Solen" class="wl">Solen</a> og har den største <a href="/da/Diameter" title="Diameter" class="wl">diameter</a>, <a href="/da/Masse_(fysik)" title="Masse (fysik)" class="wl">masse</a> og <a href="/da/Massefylde" title="Massefylde" class="wl">tæthed</a> af <a href="/da/Jordplanet" title="Jordplanet" class="mw-redirect wl">jordplaneterne</a>. Jorden benævnes også Verden, Jordkloden, kloden og <a href="/da/Tellus_(mytologi)" title="Tellus (mytologi)" class="wl">Tellus</a> efter en <a href="/da/Romersk_mytologi" title="Romersk mytologi" class="wl">romersk gudinde</a> eller Terra efter dens <a href="/da/Latin" title="Latin" class="wl">latinske</a> betegnelse.<a href="#cite_note-3" style="counter-reset: mw-Ref 1;" data-mw-group="note">[note 1]</a>

<div class='mobile-collapse'><header class="mobile-collapse-header mobile-collapse-btn">Quick facts: Jorden , Kredsløb&nbsp;om Solen, Afstand til ... ▼</header> <table class="infobox mobile-collapse-element" style="width:22em"><tbody><tr><th colspan="2" style="text-align:center;font-size:125%;font-weight:bold;font-size: larger; background-color: #ffffcc;" class="notheme">Jorden <a href="/da/Fil:Earth_symbol_(small,_bold).svg" class="mw-file-description image wl" title="Jordens astronomiske symbol"><img loading="lazy"alt="🜨" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/6e/Earth_symbol_%28small%2C_bold%29.svg/24px-Earth_symbol_%28small%2C_bold%29.svg.png" decoding="async" data-file-width="15" data-file-height="15" data-file-type="drawing" height="24" width="24" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/6e/Earth_symbol_%28small%2C_bold%29.svg/36px-Earth_symbol_%28small%2C_bold%29.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/6e/Earth_symbol_%28small%2C_bold%29.svg/48px-Earth_symbol_%28small%2C_bold%29.svg.png 2x"></a></th></tr><tr><td colspan="2" style="text-align:center">
<a href="/da/Fil:The_Blue_Marble_(remastered).jpg" class="mw-file-description image media-thumb" title="&quot;Den blå juvel&quot; - fotografi af Jorden, taget af Apollo 17" data-hash="Fil:The_Blue_Marble_(remastered).jpg"><img loading="lazy"alt="&quot;Den blå juvel&quot; - fotografi af Jorden, taget af Apollo 17" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/cb/The_Blue_Marble_%28remastered%29.jpg/210px-The_Blue_Marble_%28remastered%29.jpg" decoding="async" data-file-width="3000" data-file-height="3000" data-file-type="bitmap" height="210" width="210" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/cb/The_Blue_Marble_%28remastered%29.jpg/315px-The_Blue_Marble_%28remastered%29.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/cb/The_Blue_Marble_%28remastered%29.jpg/420px-The_Blue_Marble_%28remastered%29.jpg 2x"></a><div>"Den blå juvel" - fotografi af Jorden, taget af <a href="/da/Apollo_17" title="Apollo 17" class="wl">Apollo 17</a></div></td></tr><tr><th colspan="2" style="text-align:center;background-color: #ffffcc;" class="notheme">Kredsløb&nbsp;om Solen</th></tr><tr><th scope="row" style="text-align:left">Afstand til Solen (massecenter)</th><td>
<div class="plainlist"><ul><li>Min. 147.098.073 <a href="/da/Meter" title="Meter" class="wl">km</a></li><li>Maks. 152.097.701 km</li></ul></div></td></tr><tr><th scope="row" style="text-align:left">Halve storakse</th><td>
149.597.887 km</td></tr><tr><th scope="row" style="text-align:left">Halve lilleakse</th><td>
149.576.999 km</td></tr><tr><th scope="row" style="text-align:left"><a href="/da/Excentricitet_(matematik)" title="Excentricitet (matematik)" class="wl">Excentricitet</a></th><td>
0,01671022</td></tr><tr><th scope="row" style="text-align:left"><a href="/da/Siderisk_omløbstid" title="Siderisk omløbstid" class="mw-redirect wl">Siderisk omløbstid</a></th><td>
1a 0t 10m 1,344s</td></tr><tr><th scope="row" style="text-align:left">Synodisk periode</th><td>
-</td></tr><tr><th scope="row" style="text-align:left">Omløbshastighed</th><td>
<div class="plainlist"><ul><li>Gnsn. 107.219&nbsp;km/t</li><li>Min. 105.448&nbsp;km/t</li><li>Maks. 109.033&nbsp;km/t</li></ul></div></td></tr><tr><th scope="row" style="text-align:left"><a href="/da/Banehældning" title="Banehældning" class="wl">Banehældning</a></th><td>
7,25° ifht. Solens ækv.</td></tr><tr><th scope="row" style="text-align:left"><a href="/da/Periapsisargument" title="Periapsisargument" class="wl">Periapsis­argument</a>;&nbsp;ω</th><td>
114,20783&nbsp;°</td></tr><tr><th scope="row" style="text-align:left"><a href="/da/Opstigende_knudes_længde" title="Opstigende knudes længde" class="wl">Opstigende knudes længde</a>;&nbsp;Ω</th><td>
348,739036&nbsp;°</td></tr><tr><th colspan="2" style="text-align:center;background-color: #ffffcc;" class="notheme">Omgivelser</th></tr><tr><td colspan="2" style="text-align:center">
1 måne, <a href="/da/Månen" title="Månen" class="wl">Månen</a></td></tr><tr><th colspan="2" style="text-align:center;background-color: #ffffcc;" class="notheme">Fysiske egenskaber</th></tr><tr><th scope="row" style="text-align:left"><a href="/da/Diameter" title="Diameter" class="wl">Diameter</a></th><td>
Ækvator: 12.756,270 km Polerne: 12.713,500 km Gennemsnit: 12.745,591 km</td></tr><tr><th scope="row" style="text-align:left"><a href="/da/Fladtrykthed" title="Fladtrykthed" class="wl">Fladtrykthed</a></th><td>
0,003352861</td></tr><tr><th scope="row" style="text-align:left"><a href="/da/Omkreds" title="Omkreds" class="wl">Omkreds</a></th><td>
40.075,16 (ved <a href="/da/Ækvator" title="Ækvator" class="wl">ækvator</a>)&nbsp;km</td></tr><tr><th scope="row" style="text-align:left">Overfladeareal</th><td>
510 mio.&nbsp;km²</td></tr><tr><th scope="row" style="text-align:left"><a href="/da/Rumfang" title="Rumfang" class="wl">Rumfang</a></th><td>
1,08 × 1012&nbsp;km³</td></tr><tr><th scope="row" style="text-align:left"><a href="/da/Masse_(fysik)" title="Masse (fysik)" class="wl">Masse</a></th><td>
(5,97223 ± 0,00008) × 1024&nbsp;<a href="/da/Kilogram" title="Kilogram" class="wl">kg</a></td></tr><tr><th scope="row" style="text-align:left"><a href="/da/Massefylde" title="Massefylde" class="wl">Massefylde</a></th><td>
5,515 × 103&nbsp;<a href="/da/Kilogram" title="Kilogram" class="wl">kg</a>/m³</td></tr><tr><th scope="row" style="text-align:left"><a href="/da/Tyngdeacceleration" title="Tyngdeacceleration" class="wl">Tyngdeacc.</a> v.&nbsp;ovfl.</th><td>
9,8&nbsp;m/s²</td></tr><tr><th scope="row" style="text-align:left"><a href="/da/Undvigelseshastighed" title="Undvigelseshastighed" class="wl">Undvigelses­hastighed</a> v.&nbsp;ækv.</th><td>
40.270&nbsp;km/t</td></tr><tr><th scope="row" style="text-align:left">Rotationstid</th><td>
23 t 56 m 4,091 s</td></tr><tr><th scope="row" style="text-align:left">Aksehældning</th><td>
23,439 281° ifht. <a href="/da/Ekliptika" title="Ekliptika" class="wl">ekliptika</a></td></tr><tr><th scope="row" style="text-align:left">Nordpolens <a href="/da/Rektascension" title="Rektascension" class="wl">rektascension</a></th><td>
N/A</td></tr><tr><th scope="row" style="text-align:left">Nordpolens <a href="/da/Deklination_(magnetisk)" title="Deklination (magnetisk)" class="wl">deklination</a></th><td>
90&nbsp;°</td></tr><tr><th scope="row" style="text-align:left"><a href="/da/Magnetfelt" title="Magnetfelt" class="wl">Magnetfelt</a></th><td>
30-60 μT</td></tr><tr><th scope="row" style="text-align:left"><a href="/da/Albedo" title="Albedo" class="wl">Albedo</a></th><td>
36,7&nbsp;%</td></tr><tr><th scope="row" style="text-align:left"><a href="/da/Temperatur" title="Temperatur" class="wl">Temperatur</a> v. ovfl.</th><td>
Gnsn. +14&nbsp;°C Min. -89,2<a href="#cite_note-1" style="counter-reset: mw-Ref 1;">[1]</a>&nbsp;°C Maks. +56,7<a href="#cite_note-2" style="counter-reset: mw-Ref 2;">[2]</a>&nbsp;°C</td></tr><tr><th colspan="2" style="text-align:center;background-color: #ffffcc;" class="notheme">Atmosfære</th></tr><tr><th scope="row" style="text-align:left">Atmosfæretryk</th><td>
1013,25&nbsp;<a href="/da/Pascal_(enhed)" title="Pascal (enhed)" class="wl">hPa</a></td></tr><tr><th scope="row" style="text-align:left">Atmosfærens sammensætning</th><td>
<a href="/da/Kvælstof" title="Kvælstof" class="wl">Kvælstof</a>: 77&nbsp;% <a href="/da/Ilt" title="Ilt" class="wl">Ilt</a>: 21&nbsp;% <a href="/da/Argon" title="Argon" class="wl">Argon</a>: 1&nbsp;% <a href="/da/Kuldioxid" title="Kuldioxid" class="wl">Kuldioxid</a>: 0,038&nbsp;% <a href="/da/Vand" title="Vand" class="wl">Vand</a>: omkring 1&nbsp;% (variabel med klimaet)</td></tr></tbody></table> <footer class='mobile-collapse-footer mobile-collapse-btn'>Close ▲</footer></div>
Jorden er hjemsted for millioner af <a href="/da/Art" title="Art" class="wl">arter</a>,<a href="#cite_note-robertmay-4" style="counter-reset: mw-Ref 3;">[3]</a> herunder <a href="/da/Menneske" title="Menneske" class="wl">mennesket</a>. Planeten blev dannet for <a href="/da/Jordens_alder" title="Jordens alder" class="wl">4,54 milliarder år</a> siden,<a href="#cite_note-age_earth1-5" style="counter-reset: mw-Ref 4;">[4]</a><a href="#cite_note-age_earth2-6" style="counter-reset: mw-Ref 5;">[5]</a><a href="#cite_note-age_earth3-7" style="counter-reset: mw-Ref 6;">[6]</a><a href="#cite_note-age_earth4-8" style="counter-reset: mw-Ref 7;">[7]</a> og livet fremkom på dens overflade inden for den første milliard år. Siden da har Jordens <a href="/da/Biosfære" title="Biosfære" class="wl">biosfære</a> i betydelig grad ændret <a href="/da/Jordens_atmosfære" title="Jordens atmosfære" class="wl">atmosfæren</a> og andre <a href="/da/Biotisk" title="Biotisk" class="wl">abiotiske</a> betingelser på planeten, så <a href="/da/Aerob" title="Aerob" class="mw-redirect wl">aerobiske</a> <a href="/da/Organisme" title="Organisme" class="wl">organismer</a> har kunnet udbrede sig. Derved er et <a href="/da/Ozonlaget" title="Ozonlaget" class="wl">ozonlag</a> blevet dannet, som sammen med <a href="/da/Jordens_magnetfelt" title="Jordens magnetfelt" class="wl">Jordens magnetfelt</a> blokerer for skadelig stråling og tillader liv på landjorden.<a href="#cite_note-harrison-9" style="counter-reset: mw-Ref 8;">[8]</a> Jordens fysiske egenskaber, dens geologiske udvikling og dens kredsløbsbane har således gjort liv muligt i denne lange periode, og betingelser herfor forventes at vedblive i endnu 500 millioner til 1 milliard år, hvorefter biosfæren går til grunde som følge af Solens øgede stråling, og livet på Jorden ophører.<a href="#cite_note-carrington-10" style="counter-reset: mw-Ref 9;">[9]</a>

<a href="/da/Lithosfære" title="Lithosfære" class="wl">Lithosfæren</a> (Jordens skorpe og den øvre kappe) er opdelt i adskillige stive segmenter, som kaldes <a href="/da/Kontinentaldrift" title="Kontinentaldrift" class="mw-redirect wl">tektoniske plader</a>, der bevæger sig over Jordens overflade i løbet af <a href="/da/Geologisk_tidsskala" title="Geologisk tidsskala" class="wl">mange millioner år</a>. Omkring 71&nbsp;% af overfladen er dækket af <a href="/da/Verdenshave" title="Verdenshave" class="wl">oceaner</a> af <a href="/da/Saltvand" title="Saltvand" class="wl">saltvand</a>, mens resten er <a href="/da/Verdensdel" title="Verdensdel" class="wl">kontinenter</a> og <a href="/da/Ø" title="Ø" class="wl">øer</a>. Flydende <a href="/da/Vand" title="Vand" class="wl">vand</a> er nødvendigt for at opretholde alle kendte former for liv, og det er ikke fundet på overfladen af nogen anden planet.<a href="#cite_note-11" style="counter-reset: mw-Ref 2;" data-mw-group="note">[note 2]</a><a href="#cite_note-12" style="counter-reset: mw-Ref 3;" data-mw-group="note">[note 3]</a> Jordens indre er stadig aktiv og består af en tyk og forholdsvis fast <a href="/da/Kappe_(geologi)" title="Kappe (geologi)" class="wl">kappe</a>, en flydende ydre <a href="/da/Jordens_kerne" title="Jordens kerne" class="wl">kerne</a>, som skaber et <a href="/da/Magnetfelt" title="Magnetfelt" class="wl">magnetfelt</a>, og en fast indre kerne af <a href="/da/Jern" title="Jern" class="wl">jern</a>.

Jorden vekselvirker med andre kloder i det <a href="/da/Ydre_rum" title="Ydre rum" class="wl">ydre rum</a>, herunder <a href="/da/Solen" title="Solen" class="wl">Solen</a> og <a href="/da/Månen" title="Månen" class="wl">Månen</a>. I nutiden foretager Jorden et kredsløb om Solen for hver omkring 366,26 gange, den roterer om sin egen akse. Denne tidsperiode er et siderisk år, som svarer til 365,26 dage i <a href="/da/Soltid" title="Soltid" class="wl">soltid</a>.<a href="#cite_note-13" style="counter-reset: mw-Ref 4;" data-mw-group="note">[note 4]</a> Jordens <a href="/da/Rotation" title="Rotation" class="wl">rotationsakse</a> <a href="/da/Aksehældning" title="Aksehældning" class="wl">hælder</a> 23,4° i forhold til det plan, som er <a href="/da/Ortogonal" title="Ortogonal" class="mw-redirect wl">vinkelret</a> på dens omløbsplan,<a href="#cite_note-yoder-14" style="counter-reset: mw-Ref 10;">[10]</a> hvilket bevirker årstidsvariationer på planetens overflade med en periode på et tropisk år (365,24 dage i soltid). Jordens eneste <a href="/da/Måne" title="Måne" class="wl">naturlige måne</a>, <a href="/da/Månen" title="Månen" class="wl">Månen</a>, som begyndte at kredse om den for omkring 4,53 milliarder år siden, fremkalder <a href="/da/Tidevand" title="Tidevand" class="wl">tidevand</a> i oceanerne, stabiliserer aksehældningen og nedsætter langsomt planetens rotation. Et bombardement af <a href="/da/Komet" title="Komet" class="wl">kometer</a> i Jordens tidlige historie spillede en rolle for oceanernes dannelse.<a href="#cite_note-komet-15" style="counter-reset: mw-Ref 11;">[11]</a> Senere forårsagede <a href="/da/Nedslagskrater" title="Nedslagskrater" class="wl">nedslag</a> af <a href="/da/Asteroide" title="Asteroide" class="wl">asteroider</a> betydelige ændringer af omgivelser og betingelser på Jordens overflade.

Planetens <a href="/da/Mineral" title="Mineral" class="wl">mineraler</a> udgør sammen med produkter fra biosfæren ressourcer, som tillader opretholdelse af en global population af mennesker. <a href="/da/Befolkning" title="Befolkning" class="wl">Befolkningerne</a> har grupperet sig i omkring 200 uafhængige og selvstændige <a href="/da/Stat" title="Stat" class="wl">stater</a>, som vekselvirker med hinanden gennem <a href="/da/Diplomati" title="Diplomati" class="wl">diplomati</a>, rejser, handel og <a href="/da/Krig" title="Krig" class="wl">militære aktioner</a>. De menneskelige <a href="/da/Kultur" title="Kultur" class="wl">kulturer</a> har og har haft mange forskellige syn på planeten, herunder at den personificerer en <a href="/da/Guddom" title="Guddom" class="mw-redirect wl">guddom</a>, at Jorden er flad samt i moderne tid et perspektiv på kloden som et globalt sammenhængende miljø, der kræver indgriben og pasning. Mennesker forlod for første gang planeten i 1961, da <a href="/da/Jurij_Gagarin" title="Jurij Gagarin" class="wl">Jurij Gagarin</a> nåede det ydre rum.

Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne. Jorden benævnes også Verden, Jordkloden, kloden og Tellus efter en romersk gudinde eller Terra efter dens latinske betegnelse. Jorden er hjemsted for millioner af arter, Lithosfæren er opdelt i adskillige stive segmenter, som kaldes tektoniske plader, der bevæger sig over Jordens overflade i løbet af mange millioner år. Omkring 71 % af overfladen er dækket af oceaner af saltvand, mens resten er kontinenter og øer. Flydende vand er nødvendigt for at opretholde alle kendte former for liv, og det er ikke fundet på overfladen af nogen anden planet. Jordens indre er stadig aktiv og består af en tyk og forholdsvis fast kappe, en flydende ydre kerne, som skaber et magnetfelt, og en fast indre kerne af jern. 