From Wikipedia, the free encyclopedia
I Kongeriget Danmark kan politiet tilbageholde en person der er mistænkt for en forbrydelse i op til 24 timer. Inden 24 timer skal personen fremstilles i et grundlovsforhør, hvis politiet ønsker at opretholde tilbageholdelsen. Denne regel er garanteret af Danmarks Riges Grundlov og er til for at beskytte borgerne mod vilkårlige fængslinger. Den blev indført med Danmarks første grundlov (i 1849), og er bevaret stort set uforandret gennem alle senere revisioner af grundloven.[1][2]
Ved et grundlovsforhør stilles den sigtede for en dommer, som skal tage stilling til politiets ønsker om tilbageholdelse. Grundlovsforhøret kan ende på fire måder:
Enhver, der anholdes, skal inden 24 timer stilles for en dommer. Hvis den anholdte ikke straks kan sættes på fri fod, skal dommeren ved en af grunde ledsaget kendelse, der afsiges snarest muligt og senest inden tre dage, afgøre, om han skal fængsles, og, hvis han kan løslades mod sikkerhed, bestemme dennes art og størrelse. Denne bestemmelse kan for Grønlands vedkommende fraviges ved lov, forsåvidt dette efter de stedlige forhold må anses for påkrævet. | ||
Grundloven af 1953, §71. Stk 3. [1] |
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.